Tidligere Tesla-ansatte har anlagt en retssag mod den amerikanske elbilproducent med påstand om, at dens beslutning om at udføre en masseafskedigelse overtrådte føderal lov, da virksomheden ikke gav forhåndsbesked om nedskæringerne.
Det oplyser Reuters.
Retssagen blev anlagt sent søndag i Texas af to tidligere ansatte, der blev fyret fra Teslas gigafabrik i Sparks, Nevada i juni. Ifølge sagen blev mere end 500 ansatte opsagt på fabrikken i Nevada.
De hævder, at virksomheden ikke har overholdt føderale love om massefyringer, der kræver en 60-dages varslingsperiode i henhold til “Worker Adjustment and Retraining Notification Act”.
“Tesla har simpelthen meddelt medarbejderne, at deres opsigelser vil træde i kraft med det samme,” lød det i klagen.
Musk sagde tidligere på måneden, at han havde en “super dårlig følelse” om økonomien, og at Tesla var nødt til at skære ned med omkring 10 procent ifølge en e-mail set af Reuters.