mboost-dp1

Tesla Motors, Inc.

Tesla Roadster forsinket til 2022: Mangler udvikling af tredobbelt motor og avanceret batteri

- Via The Verge -

Teslas CEO, Elon Musk, bekræfter på Twitter, at superbilen Roadster er forsinket til 2022.

Tesla Roadster skulle ifølge planen have været i produktion i 2020, men Elon Musk ændrer nu den forventede udgivelsesdato af Teslas superbil.

På Twitter skriver Musk, at ingeniørarbejdet på bilen bliver færdigt i 2021, og at produktionen af Tesla Roadster begynder i 2022.

Yderligt skriver Musk, at Tesla vil have et køreklart design færdigt til sommer.

Tilsyneladende har det taget længere tid end forventet at udvikle Roadsterens tredobbelte motor og avancerede batteri.

Læs også: Tesla løfter sløret for redesignet Model S med indvendige og udvendige fornyelser.

Da Tesla Roadsteren først blev annonceret, blev den anskuet til at kunne nå hastigheder på over 400 km/t, og skulle kunne accelerere fra 0-100 km/t på 1,9 sekunder.

Superbilens rækkevidde på en enkelt ladning forventes at være på lige under 1000 km.

Prisen for en Tesla Roadster menes at ligge i omegnen af 200.000 dollars. Prisen i danske kroner bliver nok en del højere.





Gå til bund
Gravatar #1 - MOA
1. feb. 2021 14:22
Det bliver formodentlig under 1.9s fra 0-100 da den skal være hurtigere end Model S Plaid+ :-)

Men ja hellere at den ikke laver fejl med disse hastigheder, så 2 års forsinkelse gør intet, glæder mig til at se den IRL.
Gravatar #2 - dugfrisk
1. feb. 2021 15:52
En dag, Vil en abe være vores autopilot, eller også vil den sidde på bagsædet, og game spaceinvaders

https://www.rt.com/usa/514262-elon-musk-monkey-bra...
Gravatar #3 - DrHouseDK
3. feb. 2021 06:47
Spændende hvad det betyder for ny tri-motor Model S, som de jo forventer at levere relativt snart.
Gravatar #4 - CBM
3. feb. 2021 15:19
de skal bruge en 3 dobbelt motor for at få 3 dobbelt fart
Gravatar #5 - CBM
3. feb. 2021 15:19
dugfrisk (2) skrev:
En dag, Vil en abe være vores autopilot, eller også vil den sidde på bagsædet, og game spaceinvaders

https://www.rt.com/usa/514262-elon-musk-monkey-bra...

kun hvis den kan synge på russisk
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login