Den populære bedskedapp Telegram slutter sig til eliteklubben af apps, som er blevet downloaded over 1 milliard gange på globalt plan, skriver TechCrunch.
Telegram, som har hovedkontor i Dubai, blev lanceret i slutningen af 2013, og i fredags overgik den altså den fine milepæl.
Som det også er tilfældet med appens ærkerival, WhatsApp, udgør Indien det største marked for Telegram med 22 % af samtlige downloads. Herefter følger Rusland og Indonesien, der repræsenterer hhv. omkring 10 % og 8 % af alle downloads.
I 2021 accelererede antallet af downloads med omkring 214.7 millioner downloads i første halvår af 2021, hvilket svarer til en stigning på 61 % sammenlignet med året før (133 millioner downloads i første halvår af 2020).
Det er imidlertid værd at bemærke, at antallet af downloads ikke svarer til antallet af aktive brugere – fx havde Telegram omkring 500 millioner månedlig aktive brugere fra begyndelsen af året.
Stigningen i downloads af Telegram falder ikke tilfældigt sammen med WhatApps dårlige håndtering, hvad angår appens videregivelse af sine privatlivspolitikker til sin massive brugerbase.
Telegram er den femtende app på verdensplan til opnå over 1 milliard downloads. Andre apps på listen inkluderer WhatsApp, Messenger, Facebook, Instagram, Snapchat, Spotify, Netflix mfl.