Spotify fjerner Car View-featuren med planer om at udforske nye måder at levere den bedste lytteoplevelse i bilen, oplyser Gizmodo.
Hvis du for nylig satte dig ind i din bilen bare for at opdage, at Spotifys Car View-funktion på mystisk vis er forsvundet, så er det bare ærgerligt. Det er ikke en fejl – tværtimod, annoncerede musiktjenesten allerede afskaffelsen for over en måned siden, selvom der ikke så ud til at ske noget indtil for ganske nylig.
Car Views forsvinden blev opdaget af Android Police, som henviste til et indlæg fra Spotifys samtaleforum, hvor en moderator kunne bekræfte, at selskabet planlagde at stoppe funktionen i midten af oktober.
Funktionen var tilgængelig på Spotifys app til iOS og Android og tilbød en forenklet version af dens grænseflade med større knapper tiltænkt en forhøjet brugervenlighed under kørslen.
“Vi kan bekræfte, at vi trækker bilvisningsfunktionen tilbage,” skrev moderatoren. “Dette betyder dog ikke, at vi ikke ønsker at forbedre, hvordan vores brugere lytter til Spotify, mens de kører. Tværtimod udforsker vi aktivt en række nye måder at levere den bedste lytteoplevelse i bilen på. Tænk på tilbagetrækningen som noget, der skal ske i et forsøg på at gøre plads til nye innovationer hen ad vejen.”