SpaceX overtager satellit-startupvirksomheden Swarm Technologies som den første overtagelsesaftale for det 19-årige rumfartsselskab under ledelse af Elon Musk.
Det rapporterer TechCrunch om Swarm, som driver en konstellation af 120 satellitter foruden en jordstation.
Aftalen indebærer, at SpaceX overtager kontrollen over Swarms jord- og rumlicenser samt eventuelle licenser, der verserer for kommissionen. Hvis transaktionen godkendes, vil Swarm blive et datterselskab til SpaceX.
Opkøbet, som blev rapporteret i under-the-radar-indgivelser til Federal Communications Commission, markerer en afvigelse fra rumfartsgigantens ellers etablerede strategi for at udvikle sin teknologi internt.
Aftalen blev angiveligt indgået mellem de to selskaber den 16. juli, men FCC-indgivelserne afslører imidlertid ikke de finansielle detaljer eller vilkår for transaktionen.
Sammenlignet med SpaceX er Swarm et relativt nyt selskab. I august 2018 skaffede det en serie A-investering på 25 millioner dollar, men i år forblev det altså kun oven vande ved hjælp af et kommercielt flagskibsprodukt. Der er tale om et produkt kaldet ‘Tile’, hvilket svarer til et lille modem, der kan integreres i og forbindelses til satellitnetværket som en billig måde at drive Internet of Things-enheder.
Læs også: Starlink: Medlemstal skyder i vejret med omkring 90.000 brugere på verdensplan.