Playstation VR 2 er på vej til den kommende PS5, og headsettet kan have AR-funktioner.
Hollandske LetsGoDigital har endnu engang gravet et nyt patent frem, og denne gang ligner det Sonys PSVR 2-headset.
Som man kan se på patenttegningen nedenfor, så ligner VR-headsettet den oprindelige PSVR-enhed, men der er tilføjet tre kameraer.
Der er to kameraer foran og et kamera bag på, imens selve Move-controllerne også har fået et kamera. Disse kameraer kan bruges til tracking, men muligvis også til AR-funktionalitet. Dette ville inkludere en ‘Transparent Mode’, så man ikke behøver at tage headsettet af for at se ens omgivelser.
Det er også muligt, at det nye Playstation VR-headset vil være trådløst, så man kan bevæge sig mere frit. Dette vil være muligt ved, at PS5-konsollen udsender videosignalet trådløst via Bluetooth, imens headsettet har sin egen strømforsyning.
Sony rygtes desuden at arbejde på nye enheder, der skal forstærke PSVR-oplevelsen som en handske eller en dragt med haptic feedback.
Læs også Sony bekræfter: Playstation 5 kommer i 2020 med ny controller.
