mboost-dp1

Shutterstock

Snapchat står til at betale kvart milliard kroner efter betændt sag om ansigtsgenkendelse

- Via Computerworld - , indsendt af arne_v

Snapchat har indgået et forlig til 260 millioner kroner efter et massesøgsmål i den amerikanske delstat Illinois, skriver Computerworld.

Moderselskabet bag fotoappen, Snap Inc., anklages i massesøgssmålet, fordi de linser og filtre, Snapchat-brugere kan benytte, når de bruger appen, er i modstrid med den såkaldte ‘Biometric Information Privacy Act’ (BIPA) i Illinois.

Loven har til hensigt at sikre, at borgere har kontrol over deres egne biometriske data, og forbyder private firmaer at indsamle disse data uden brugernes skriftlige samtykke.

Den amerikanske delstats lovgivning anses for at være den strengeste af sin slags i hele USA.

Snapchat afviser dog, at de har brudt reglerne: “Linserne indsamler ikke biometriske data, der kan benyttes til at identificere specifikke personer, eller ansigtsgenkendelse,” lyder det fra Snap Inc. “Linserne kan eksempelvis benyttes til at genkende et øje eller en næse, som værende en del af et ansigt, men de kan ikke identificere et øje eller en næse, der tilhører en specifik person.”

Snap Inc. siger desuden, at de data, der benyttes til deres filtre, aldrig er blevet sendt til virksomhedens servere, da data ikke forlader brugernes mobiltelefoner.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login