mboost-dp1

Shutterstock

Rohingya-folk forlanger 150 milliarder dollars i erstatning fra Meta for at fremme hate speech og misinformation

- Via Computerworld -

Repræsentanter for det muslimske Rohingya-folk kræver kæmpe erstatning svarende til 150 milliarder dollars fra Meta, der indtil fornylig gik under navnet Facebook.

Det skriver Computerworld.

Rohingya-folket mener, at Meta har været med til at fremme hate speech og misinformation i Myanmar, hvilket har ført til død og undertrykkelse.

De mener, at techgiganten har bidraget til undertrykkelsen af Rohingya-folket ved ikke at stoppe spredningen af hate speech og misinformation på platformen Facebook.

Facebooks ledelse skulle efter sigende bevidst have lukket øjnene, mens den burmesiske regering delte opslag med opfordringer til angreb mod Rohingya-befolkningen.

Ifølge sagsanlægget skulle Facebooks algoritme have vist opslag til modtagelige Facebook-brugere med opfordringer til at melde sig ind i ekstremistiske Facebook-grupper: “Facebooks News Feed prioriterede og belønnede bevidst radikale brugere, der gav næring til folkedrabet mod Rohingya, da negativt indhold skabte størst aktivitet på platformen,” hedder det sig ifølge Computerworld.

Der er tale om et system, hvor social belønning manipulerer brugerne til at skabe fjendligt, hadefuldt og aggressivt indhold.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login