Den danske regering vil styrke beskyttelsen af danske it-systemer og den digitale infrastruktur i landet. Få et overblik over initiativerne her.
Computerworld har nyheden.
“Truslen fra cyberangreb mod danske interesser er alvorlig. Dagligt udsættes danske virksomheder og organisationer for angreb. Senest blev Vestas ramt. Derfor skal vores cyberforsvar styrkes,” lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S).
I onsdags præsenterede regeringen den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som består af 34 konkrete initiativer.
Af strategien fremgår det, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage i Danmark er “meget høj”, og derfor skal initiativerne bidrage til at sikre, at det bliver muligt, “at opretholde samfundsvigtige funktioner og økonomisk aktivitet i en krisesituation, hvor kritisk it-infrastruktur sættes ud af kraft i kortere eller længere tid.”
Find de 34 nye initiativer herunder.
Robust beskyttelse af de samfundsvigtige funktioner:
1.1 Styrket sikkerhed omkring samfundsvigtige funktioner.
1.2 De samfundskritiske it-systemer i staten skal være mere sikre.
1.3 Bedre sikkerhed via ISO-implementering og nye minimumskrav til de statslige myndigheder.
1.4 Større fokus på it-sikkerhed ved offentlige it-indkøb og udbud.
1.5 Fælles tekniske løsninger.
1.6 Styrket digital robusthed og digital ledelsesforankring i SMV’erne.
1.7 Styrkelse af politiets indsats mod it-kriminalitet.
1.8 Øget webpatruljering.
1.9 Genopretning af data og samfundskritiske it-systemer i staten.
1.10 Hjemmel til at imødegå brede og forstyrrende destruktive cyberangreb.
1.11 Udvidet analyse af national kritisk it-infrastruktur.
1.12 Statslig CVD-politik.
1.13 Styrket akkreditering og tekniske sikkerhedseftersyn.
1.14 Fokus på internetudbyderes mulighed for at blokere ondsindede domæner.
1.15 Alternativ til satellitbaseret tidsstyring.
1.16 Styrkelse af udenlandske statsborgeres førstegangsregistrering i CPR.
Øget kompetenceniveau og ledelsesforankring:
2.1 Styrket indsats i forhold til viden, awareness og adfærd for topledere og ledere i staten.
2.2 Statslige ansatte skal have bedre kompetencer inden for cyber- og informationssikkerhed.
2.3 Kompetencer i cybersikkerhed for børn, unge og voksne.
2.4 Kompetenceopbygning inden for cyber- og informationssikkerhed gennem de videregående uddannelser.
2.5 Videndeling og cyber- og informationssikkerhed på forsknings- og uddannelsesområdet.
2.6 Styrket informationsindsats over for borgere, myndigheder og virksomheder samt styrkelse af informationsportalen Sikkerdigital.dk.
Styrkelse af det offentligt-private samarbejde:
3.1 Bedre hjælp til borgere og virksomheder via en cyberhotline.
3.2 Styrket central rådgivningskapacitet.
3.3 Etablering af en cybersikkerhedsenhed for SMV’er.
3.4 Styrket erfaringsudveksling om og indsigt i cyber- og informationssikkerhedshændelser.
3.5 Styrket efterforskningskapacitet til cyberspionage.
3.6 Et styrket værn om statens informationer.
3.7 Styrket sikkerhedstilsyn med systemleverandører og databehandlere.
Aktiv deltagelse i den internationale kamp mod cybertruslen:
4.1 Styrket bidrag til en regelbaseret international orden.
4.2 Diplomatiske modsvar.
4.3 Styrket kapacitet til at kunne imødegå statslige og ikke-statslige aktørers cyberangreb.
4.4 Styrket afskrækkelse af cyberangreb.
4.5 Styrket kontrol med spredning af cyberprodukter og indefrysning af økonomiske midler.