mboost-dp1

Tesla

Prisen på batteripakker sætter ny rekord – kan bane vejen for billigere elbiler

- Via Teslarati -

En rapport fra forskningscenteret BloombergNEF indikerer, at prisen på batteripakker har nået det laveste niveau nogensinde.

For første gang er prisen på en batteripakke faldet til mindre end 100 dollars per kWh (ca. 600 kroner).

Det er ny rekord, og den lave pris på batteripakker kan være med til at bane vejen for billigere elbiler.

Efterhånden som prisen på produktionen falder, så vil det blive billigere at købe elbiler. Det er netop prisen per kWh, som mange kigger på for at se, hvor dyrt det er at lave elbiler.

Resultatet af en ny rapport fra forskningscenteret BloombergNEF påpeger, at prisen per kWh er faldet til rekordlavt niveau.

Det har de fundet ud af ved at sammenligne priser på batteripakker i hele verden.

Det er angiveligt en elektrisk bus produceret i Kina, der har formået at komme under den vigtige milepæl på 100 dollars per kWh.

Læs også: Elon Musk på Twitter: Kommende Tesla-batteri er allerede i brug.

Rapporten finder også, at den reelle pris på en batteripakke i 2020 er faldet til 137 dollars per kWh.

Siden 2010 er prisen for litium-ion batteripakker faldet fra 1100 dollars per kWh (ca. 6600 kroner). Det er et fald på 89 procent.

Der er derfor fortsat stor udvikling i prisen, og den gennemsnitlige pris på batteripakker menes at kunne nå ned på 101 dollars per kWh i 2023.

Man kan læse hele rapporten fra BloombergNEF her.





Gå til bund
Gravatar #1 - T_A
21. dec. 2020 13:07
Sådan tidobbelt forbedring på 10 år, det er noget som virker.
Gravatar #2 - jens1123
29. dec. 2020 21:02
Growatt lithium batteri 6,5 kWh til solceller

Google det.

20.000kr

Så hvis en kWh koster 600 kr
6.5*600 = 3900 kr.

Så score growatt en god salat penge for deres batteri eller artiklen er værdiløs.
Gravatar #3 - madsenerik
6. jan. 2021 05:53
[Indlæg er markeret som spam]
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login