Det ikoniske hardware-brand Plextor, der har været kendt for sin fart og kvalitet i næsten 30 år, ser nu ud til at blive udfaset af dets nuværende ejere, Kioxia.
Plextors hjemmesider er blevet lukket og henviser nu til et af Kioxias andre brands, SSSTC, der tilbyder lagerprodukter som ssd-drev til enterprise og datacenter-brug.
Plextor blev stiftet i Japan i 1985 og opnåede ikonisk status i 1990’erne og 2000’erne ved at være førende inden for fremstillingen af CD-rom og DVD-drev.
Selskabet opnåede også anerkendelse inden for ssd-drev-markedet, men begyndte at miste terræn med overgangen til PCI-e 4.0 og 5.0.
Med aflivningen af Plextor træder Kioxia helt ud af det forbrugerrettede marked for ssd’er, men vil fortsat servicere eksisterende Plextor-brugere gennem SSSTC’s service-kanaler.