mboost-dp1

Shutterstock

Regeringen vil med ny lovgivning tvinge sociale medier til at fjerne ulovlige billeder og videoer inden for 24 timer

- Via DR -

Regeringen ønsker at regulere sociale medier som Facebook, Snapchat og YouTube. Et nyt lovforslag vil tvinge de sociale medier til at tage et større ansvar for ulovligt indhold.

Det fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S) til DR.

Den nye lovgivning skal hjælpe regeringen med at holde SoMe-giganterne i kort snor ved at sikre, at de fjerner/blokerer ulovligt indhold på deres platforme inden for 24 timer. Ulovligt indhold indebærer bl.a. overgrebsmateriale med børn, hævnporno, billeder af terror eller opfordringer til terror. (mere…)

Shutterstock

Hackere stjæler kryptovaluta for 3.8 milliarder kroner

- Via Soundvenue -

Intet mindre end 3.8 milliarder kroner i kryptovaluta er for nylig blevet stjålet fra krypto-platformen Poly Network, som hævder at være blevet angrebet af hackere.

Det skriver Soundvenue om, hvad der viser sig at være verdens hidtil største krypto-kup.

Poly Network er en platform, hvor der kommunikeres mellem flere forskellige blockchains, heriblandt Binance Chain, Ethereum og Polygon. Platformen bygger på decentraliseret finansiering – dvs. at brugere kan handle direkte mellem hinanden uden mellemmænd og derfor uden høje gebyrer. (mere…)

Shutterstock

Facebook bandlyser selskab bag anti-vax-kampagne

- Via BBC News -

Facebook har fjernet hundredvis af konti, som ifølge SoMe-giganten var involveret i en russisk anti-vax-kampagne, skriver BBC News.

Ifølge Facebook blev kampagnen, som især var målrettet Indien, Latinamerika og USA, drevet af influencers med det formål at sprede falske påstande for at undergrave offentlighedens tillid til bl.a. vacciner mod COVID-19.

I selskabets seneste rapport om “koordineret uautentisk adfærd” oplyser Facebook, at det fandt forbindelser mellem influencer-netværket og en misinformationskampagne fra marketingsbureauet Fazze, som er en del af et russisk-baseret selskab kaldet AdNow. (mere…)

Shutterstock

Ransomware-hacker afslører hackergruppes strategi

- Via NBC News -

En hacker, som hævder at have arbejdet med en af de mest berygtede ransomware-bander, har lækket bandens strategi på et russisk hackerforum, oplyser NBC News.

Hackeren skulle angiveligt være uenig i, hvordan afpresningspengene fordeles mellem de involverede cyberkriminelle og har derfor valgt at dele en håndfuld filer fra en berygtet hackergruppe i ren protest.

Filerne, som blev smidt op på et russisktalende hackerforum, indeholder ifølge NBC News talrige instruktionsmanualer, der tilhører den russiske hackergruppe Conti, som står bag flere hackerangreb på hospitaler, herunder sundskæder i USA samt det irlandske sundhedsvæsen. (mere…)

Shutterstock

SpaceX køber satellit-startuppen Swarm Technologies

- Via TechCrunch -

SpaceX overtager satellit-startupvirksomheden Swarm Technologies som den første overtagelsesaftale for det 19-årige rumfartsselskab under ledelse af Elon Musk.

Det rapporterer TechCrunch om Swarm, som driver en konstellation af 120 satellitter foruden en jordstation.

Aftalen indebærer, at SpaceX overtager kontrollen over Swarms jord- og rumlicenser samt eventuelle licenser, der verserer for kommissionen. Hvis transaktionen godkendes, vil Swarm blive et datterselskab til SpaceX. (mere…)

Shutterstock

Windows 11: Microsoft med planer om at integrere Spotify i Focus Sessions-feature

- Via The Verge -

Microsoft planlægger at integrere musiktjenesten Spotify i en ny Windows 11-funktion, lyder det fra The Verge.

I sidste uge løftede Panos Panay, Microsofts head of Windows and devices, sløret for en ny Focus Sessions-feature til Windows 11. Det gjorde han på Twitter, hvor han også deler en teaservideo til Focus Sessions.

Den nye Windows 11-funktion ser ud til at fokusere på brugerens håndtering af opgaver og arbejde – heraf navnet. (mere…)

Shutterstock

Microsoft: Slut med Skype for Business Online

- Via Computerworld -

De fleste brugere af videoopkaldsplatformen Skype for Business Online har foretaget deres sidste opkald herigennem, eftersom Microsoft har valgt at lukke tjenesten i et forsøg på at migrere kunderne til Teams, skriver Computerworld.

“Skype for Business Online-tjenesten er blevet pensioneret,” lyder det fra Microsoft.

Overgangen fra Skype for Business Online til Teams trådte i kraft for to år siden, hvor Microsoft første gang meddelte skiftet til Teams som fremtidens samarbejdssystem. (mere…)

Shutterstock

Apple vil scanne for billeder af børnemisbrug på iPhones og iCloud

- Via The Verge -

Apple planlægger at scanne billeder gemt på iPhones og iCloud for billeder af børnemisbrug. Det nye system kan hjælpe retshåndhævelse i efterforskninger, men det kan samtidig føre til øgede juridiske og statslige krav til brugerdata.

Det skriver The Verge via the Financial Times.

Systemet kaldes “neuralMatch” og fungerer som en proaktiv advarselslampe, der advarer et team af specialister, hvis det har opdaget ulovlige billeder på Apples produkter. Dernæst vil politiet blive kontaktet, hvis billeder bekræftes som værende ulovlige af teamet. (mere…)

Shutterstock

Facebook bandlyser forskere for at undersøge platformens brug af politiske reklamer

- Via The Daily Dot -

Det sociale medie Facebook har sat en stopper for et forskningsprojekt, eftersom platformen har bandlyst en gruppe forskere fra New York University, der forskede i politiske annoncer og misinformation på Facebook.

I et blogindlæg fra i går meddelte Facebook, at de havde bandlyst konti, apps og sider relateret til NYU Ad Observatory – et projekt ledet af Cybersecurity of Democracy. Ifølge The Daily Dot er forbuddet blot det seneste i en længerevarende stridighed mellem forskerne og SoMe-giganten.

I forskningsøjemed havde forskningsgruppen udviklet et browser-plugin kaldet “Ad Observer”, der var i stand til at indsamle data om de politiske annoncer, som brugerne kan se på Facebook, og hvorfor annoncerne er tilsigtet netop dem. (mere…)

Shutterstock

Starlink: Medlemstal skyder i vejret med omkring 90.000 brugere på verdensplan

- Via cnbc -

SpaceX-CEO Elon Musks bredbåndsselskab, Starlink, har for nylig rundet 90.000 brugere fordelt over 12 lande, lyder det i en opdatering fra SpaceX.

Det rapporterer CNBC om SpaceX’s Starlink, som er verdens største satellitkonstellation med mere end 1.700 satellitter til dato.

Selskabet kom med denne opdatering d. 29. juli i et opkald med en række embedsmænd fra Federal Communications Commission (FCC). Ifølge opdateringen er medlemstallet, der tæller antallet af hustande i besiddelse af en såkaldt “Starlink dish” (selve wi-fi-systemet), vokset med 20.000 brugere den seneste måned. (mere…)