mboost-dp1

Shutterstock

NASA-robot indsamler første stenprøve på Mars

- Via DR -

NASA-robotten Perseverance har indfanget, forseglet og lagret den første kerneprøve. Det bekræfter NASA via robottens egen Twitter-profil.

Det rapporterer DR om robotten, som har kørt rundt på Mars siden februar.

Der er tale om den robottens første stenprøve – næste skridt bliver at fragte prøven til Jorden, hvor den skal studeres i et laboratorie.

“Det er kæmpe stort og en milepæl i den her mission,” siger Kjartan Kinch, der er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. (mere…)

Shutterstock

GitHub Copilot bandlyser 1.170 stødende ord

- Via The Register - , indsendt af arne_v

GitHub Copilot indeholder en kodet liste med 1.170 ord, som har til formål at forhindre AI-programmeringsassistenten i at reagere på input og generere output af stødende karakter, oplyser The Register.

Copilot blev udgivet tilbage i juli for at tjene som en teknisk forhåndsvisning af kode. Der er tale om en slags sofistikeret version af “source-code autocomplete”, der trækker på et OpenAI-neuralt netværk kaldet Codex, og som kan omdanne tekst til fungerende kode samt komme med forslag baseret på eksisterende kode.

GitHub er nok klar over, at dens smarte software kan fornærme andre, hvilket måske skyldes moderselskabet Microsofts ærgrelse over at se sin ‘Tay’-chatbot blive manipuleret til at efterabe hate speech. (mere…)

Shutterstock

Tesla skubber lanceringen af ‘Cybertruck’ med et år

- Via Computerworld -

Tesla udskyder leveringen af den hypede og futuristiske elbil, Cybertruck, som nu først vil stå klar i slutningen af 2022, skriver Computerworld.

Tesla-stifter Elon Musk præsenterede første gang den vilde pickup-truck i 2019, hvor meldingen lød, at den ville være klar til levering i slutningen af 2021.

Det kommer ikke til at ske, eftersom selskabet først for nylig færdiggjorde ingeniørarbejdet på udformningen af bilen. Derudover har Musk meldt ud, at der fortsat venter et omfattende udviklingsarbejde forude. (mere…)

Shutterstock

35-årig kvinde risikerer op til 10 års fængsel: Slettede 20.433 filer efter fyring

- Via The Register - , indsendt af arne_v

I tirsdags erkendte en kvinde fra Brooklyn, New York, sig skyldig i ødelæggelsen af computerdata tilhørende en amerikansk kreditforening, hvorfra hun for nylig var blevet fyret.

Det skriver The Register samt Computerworld.

Kvinden, den 35-årige Juliana Barile, blev ifølge et anklageskrift fra anklagemyndigheden i New York opsagt fra sit arbejde den 19. maj 2021.

I den forbindelse havde en medarbejder fra kreditforeningen bedt virksomhedens it-afdeling om at deaktivere Bariles adgang til it-systemerne, men det skete ikke i første omgang. (mere…)

Shutterstock

Rygtemøllen: Google planlægger at anvende egne chips i Chromebooks fra 2023

- Via cnbc -

Google har angiveligt planer om at udrulle sine egne centrale processorenheder (CPU’er) til sine Chromebooks ifølge en rapport fra Nikkei Asia, skriver CNBC.

Efter sigende planlægger den amerikanske teknologigigant at bruge sine egne CPU’er i Chromebooks og tablets, som kører på selskabets Chrome-operativsystem. (mere…)

Shutterstock

Philips Hue teamer op med Spotify: Vil visualisere din musik

- Via The Verge -

Selskabet Signify, der står bag Philips Hue-serien, indgår et partnerskab med musiktjenesten Spotify. Efter planen skal dine Hue-lyspærer nu være i stand til at synkronisere med din musik og i den forbindelse skifte farve og blinke i takt med musikken.

Det skriver The Verge.

Der findes allerede flere måder at synkronisere dine lys til din musik, herunder Signifys egen Hue Sync-app, men disse måder kræver ofte, at en app eller noget ekstern hardware smuglytter til dine musikvaner. Med det nye partnerskab undgår du dette ved at tilkoble Hue Bridge (hjernen bag dine Hue-lyspærer) direkte til din Spotify-konto. (mere…)

Shutterstock

Apple annoncerer de første stater til at udrulle kørekort til Apple Wallet

- Via Apple -

Arizona, Connecticut, Georgia, Iowa, Kentucky, Maryland, Oklahoma og Utah er blandt de første stater, hvis beboere kan få deres kørekort tilknyttet Apple Wallet, skriver Apple i et nyhedsbrev.

Apple meddelte i går, at selskabet samarbejder med flere stater i USA om at gøre det muligt for indbyggerne at tilføje deres kørekort og state-ID til Wallet på deres iPhone og Apple Watch.

Arizona og Georgia vil være de første stater til at introducere denne nye Wallet-tilføjelse til deres beboere efterfulgt af Connecticut, Iowa, Kentucky, Maryland, Oklahoma og Utah. (mere…)

Shutterstock

Microsoft sparker ikke-understøttede pc’er ud af Windows 11-test

- Via The Verge -

Microsoft er begyndt at afvise pc’er fra sit Windows Insider-testprogram, hvis de ikke opfylder kravene til Windows 11, skriver The Verge.

Hvis du har medvirket til at teste Windows 11 på en pc, der ikke opfylder minimumskravene til hardware, vil du sandsynligvis modtage en Windows Update-advarsel om, at du skal geninstallere Windows 10.

“Your PC does not meet the minimum hardware requirements for Windows 11,” står der i advarslen. “Your device is not eligible to join the Windows Insider Program on Windows 11. Please install Windows 10 to participate in the Windows Insider Program in the Release Preview Channel.” (mere…)

Shutterstock

Kina forbyder børn at spille videospil i mere end tre timer om ugen

- Via DR -

Kina har indført nye stramme regler for, hvornår og hvor meget børn må spille videospil, skriver DR via det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Reglerne lyder, at hvis du er under 18 år og bosat i Kina, må du ikke spille videospil i mere end tre timer om ugen.

Samtidig må du kun spille videospil mellem kl. 20.00 og 21.00 på fredage, lørdage, søndage samt nationale helligdage. (mere…)

Shutterstock

Sydkorea vil tvinge Google og Apple til at tillade tredjepartsbetalinger

- Via engadget -

Som en mindre mavepuster til Google og Apple vedtog Sydkorea i går en ny lovgivning, der kræver at store app-butikker som App Store og Google Play tillader alternative betalingsmetoder.

Det skriver Engadget som rapporteret af The Wall Street Journal.

Lovgivningen, der omfatter et gummistempel af præsident Moon Jae-in, tvinger ejerne af platformene til at åbne op for deres betalingsmetoder. Desuden vil de nye regler forhindre urimelige forsinkelser af app-godkendelser. (mere…)