mboost-dp1

Tesla Motors, Inc.

Tesla Model 3 lanceres

-

Det har hele tiden været en drøm for Tesla at kunne sende en elbil med en overkommelig pris på gaden. Den nye Model 3 er selskabets bud på dette.

Prisen i USA ligger på 35.000 dollars før pålagt skat.

Teslas direktør, Elon Musk, har ved fremvisningen af den nye model meldt ud, at den kan køre lidt under 350 km. (215 miles) på en opladning, går fra 0 til 100 km/t på seks sekunder og inkluderer selskabets Supercharging system.

Der skulle være forudbestilt 115.000 styks af Model 3 bilen.

Flickr - Karen Bryan

Nye pas – lagret i mobiltelefonen

- , indsendt af _tweak

Den største producent af pas, De La Rue, arbejder på en ny udgave af pas, der kan lagres i mobiltelefoner.

Idéen giver nogle udfordringer, når telefonen f.eks. mistes, og forfalskning af pas bliver også sat i et helt nyt perspektiv.

En talsmand for selskabet udtaler til the Telegraph, at conceptet stadig er i en tidlig fase.

De La Rue er ikke de første til at arbejde på det papirløse pas. Sidste år begyndte man i Australien at arbejde på en cloudbaseret pas-løsning. Selskabet MODI, der arbejder med biometrisk data, er også i gang noget lignende.

Toyota

Toyota får patent på ‘augmented reality’ forrude

-

Hos Toyota forestiller de sig, at fremtidens forruder i biler kan bruges til f.eks. at give bilens fører advarsler om, at han eller hun er på vej over i banen for modkørende biler.

Nuværende displays i forruder virker ved hjælp af statiske reflektioner. Men den idé, Toyota nu har fået patent på, skal ændre på visningen i takt med de informationer, systemet får fra bilens hastigheds- og rat-sensorer, kameraer foran og bag på bilen samt et kamera inde i bilen. Sidstnævnte registrerer det, føreren kan se fra forsædet.

Hvis man sætter farten op, vil det ifølge Toyota være naturligt at kigge længere frem på vejen. Derfor skal systemet i den situation flytte de relevante visninger, så det matcher førerens ændrede fokusområde.

Derudover skal man kunne få vist, hvor bilen ligger i kørebanen, så man aldrig er i tvivl om bilens placering i forhold til f.eks. modkørende.

Eyeo GmbH

Microsoft planlægger indbygget adblocker i Edge

-

På den igangværende ‘Microsoft Build’ konference har Microsoft blandt andet vist de fremtidige planer for Edge-browseren. Det lader til, at udviklingen fortsættes i et hurtigere tempo, end det er sket indtil nu, og en af de nye funktioner i Edge ser ud til at blive en adblocker.

Selskabet har ikke selv givet yderligere forklaring men i en præsentation af fremtidige funktioner, stod som nummer fire på listen ‘Build ad blocking features into the browser’ med levering i næste opdatering. Den planlagte lancering for denne ‘2016 jubilæumsopdatering’ med kodenavnet ‘Redstone’ er i løbet af sommeren.

Canonical Ltd.

Ubuntu user space på Windows 10

-

Canonical og Microsoft bringer i samarbejde elementer af Ubuntu til Microsoft 10.

Det bliver muligt for udviklere at bruge en Ubuntu user space og bash som en integreret del af Windows 10s kommando prompt.

Men det er tiltænkt udviklere, der arbejder på både Linux og Windows, og som kan spare tid på sammensmeltningen. Det er ikke en fuld Ubuntu Linux version, der kører ved siden af Windows 10.

Med ‘Ubuntu on Windows 10’ projektet får man adgang til Linux bash shell fra Windows startmenuen ved at køre ‘bash’. Det åbner cmd.exe med /bin/bash binary fra Ubuntu.

Projektet inkluderer fuld adgang til hele Ubuntus brugerflade og repos inklusiv kommandoer som apt, ssh, rsync, find, grep, vim, emacs, awk, sed, ruby, tar, sort, php, mysql, perl, python, wget, md5sum, gpg, curl, apache, gcc, diff, og patch.

Flickr - saschaaa

Forbrugerombudsmanden: Vildledende markedsføring om bredbånd

-

TDC, Telia og Telenor vildleder forbrugerne om hastigheden på bredbånd. Forbrugerombudsmanden beder teleselskaberne ændre deres markedsføring.

De tre selskaber har i deres markedsføring af konkrete tilbud på bredbånd vildledt forbrugerne om, hvilken hastighed de kunne opnå.

Forbrugerombudsmanden har i alt rejst fem sager om vildledende markedsføring af bredbånd. To af sagerne har Forbrugerombudsmanden taget op af egen drift, mens de resterende tre sager er taget op på baggrund af klager.

I 2013 lancerede Forbrugerombudsmanden nye retningslinjer for markedsføring af bredbåndsforbindelser, der bl.a. indeholder følgende.

En udbyder kan markedsføre bredbånd med ‘op til’-hastigheder. Men udbyderen skal kunne garantere, at 80 procent af kunderne, som markedsføringen retter sig mod, kan opnå den lovede hastighed eller en hastighed, der ikke afviger væsentligt derfra.

Udbyderen skal desuden oplyse om minimumshastigheden, og oplysningerne skal stå i forbindelse med oplysninger om ‘op til’- hastighederne og være lige så iøjnefaldende.

Ubuntu

Canonical og Microsoft i samarbejde omkring Ubuntu på Windows 10

-

Kilder i Canonical, der er moderselskab til Ubuntu Linux, fortæller til ZDNet, at selskabet samarbejder med Microsoft om at få Ubuntu til at virke med Windows 10.

Det skulle betyde, at man kommer til at kunne køre Ubuntu på samme tid som Windows – ikke som en virtuel maskine men som en integreret del af Windows 10.

Det forventes, at Ubuntu kommer til at køre på Windows 10s ‘Linux subsystems’, der blev introduceret for nyligt.

Flere detaljer vil sikkert blive fremlagt i løbet af Microsofts Build 2016 event, der foregår i dag og frem til fredag.

Tastatur und Maus e.V.

Revision 2016 – en påskefest i Saarbrücken

-

I påsken blev demopartiet ‘Revision 2016’ afholdt i den sydvesttyske by Saarbrücken. Med plads til 1000 deltagere og en invitation fra Evil Bot, var scenen sat for fire dage foran computerne med diverse seminarer og events som adspredelse.

Demoparties kan ved første øjekast ligne et LAN-party, men fokus er på kreativitet i forhold til musik og grafisk indhold. Det sker i arrangerede konkurrencer, der kan være delt op på platform eller område – f.eks. Amiga, PC, Oldskool Demo eller musik.

De fleste videoer fra Revision 2016 er samlet på youtube – specielt 64K compo’en imponerende (igen) i år.

Næste større demoparty er Assembly, 4. – 7. august 2016 i Finland, Helsinki.

Sharp Corporation

Foxconn køber Sharp efter månedslang tænkepause

-

Taiwanesiske Foxconn var i slutningen af februar i færd med at købe det japanske selskab Sharp. Dengang trak Foxconn følehornene til sig pga. nye oplysninger i 11. time.

Men nu skulle salget af totredjedele af Sharp-aktierne være på plads.

Til gengæld er buddet på 3.5 milliarder dollars cirka én milliard dollars lavere end for en måned siden. Grunden til dette skulle være Sharps fortsatte gæld og løbende underskud.

Foxconn håber med salget at blive en væsentlig leverandør af skærme til mobilindustrien. Her er Sharp på nuværende tidspunkt en ud af tre leverandører til Apple.

Apple Inc.

Apple patenterer stik, der kan stables

- , indsendt af NeoNmaN

Med introduktionen af 12.9 tommer udgaven af iPad Pro kom også en ny ‘Smart Connector’, der bl.a. bruges ved tilslutning af et tastatur.

Nu har Apple fået patent på en løsning, hvor disse Smart Connectors stables, så flere enheder kan tilsluttes samme port på f.eks en iPad Pro. De stablede stik holdes sammen ved hjælp af magnetisme.

I patentteksten nævnes en dockingstation, eksternt batteri og harddisk samt keyboard som eksterne enheder, der kan gøre brug af teknologien.

Der nævnes også en anden type stik, der ligner den nuværende Apple Watch oplader.