På selskabets årlige konference for udviklere (F8), har Facebook lanceret et nyt 360 graders kamera med navnet ‘Surround 360’.

Planen er, at kameraets optagelser kan renderes online via webbaseret software udviklet specifikt til enheden. Men Facebook sælger ikke kameraet. Til gengæld vil designet blive lagt op på GitHub i løbet af sommeren.

Designet gør brug af 14 kameraer til at opfange det meste omgivelserne suppleret af et ‘fish-eye’ kamera, der peger op, og to kameraer, som peger ned.

Sammen med softwaren gør det designet i stand til at optage video i 4K, 6K og 8K – også til 3D-brug.

Facebook håber, Surround 360 kan være med til at få skabt indhold til Oculus Rift headsettet.

2015 blev året, hvor digitalt forbrug eller streaming af musik overhalede køb af CD’er og andre fysiske formater i forhold til indtjening, viser tal fra Den Internationale Sammenslutning af Grammofonindustri (IFPI).

Streamingtjenesterne steg 45 procent i omsætning til i alt 2.9 milliarder dollars – eller cirka 19 milliarder kroner.

Samtidigt faldt både fysiske køb og betalte downloads, men alligevel oplevede branchen en samlet vækst i musiksalget på 3,2 procent.

Musikbranchen har dog fortsat en stor konkurrent i YouTube og lignende tjenester, der i Danmark kun bidrog med 18 millioner kroner i reklameindtægter sidste år. Til sammenligning betalte streamingtjenesterne 305 millioner kroner til den danske musikbranche i fjor.

Et nyt forskningsprojekt forankret på Aalborg Universitet skal gøre mobiltelefoner i stand til selv at styre antennens retning. Det skal sætte en stopper for situationer, hvor man f.eks. bevæger sig rundt i hjemmet for at finde det sted, der er den bedste dækning.

Fremtidens mobiltelefoni kræver bedre og bedre kvalitet af den mobile forbindelse med lav svartid og højere datahastighed.

Mobiltelefoners antenner er stadig en passiv enhed. Men antennens signal skal i fremtidens mobiltelefoner styres præcis derhen, hvor der opnås bedst signalforbindelse.

Teknologien bag kaldes med et engelsk udtryk ‘beam-steering’ og har hidtil været anvendt i dyrt forsvars- og overvågningsudstyr såsom elektronisk styrede radarsystemer.

Udviklingen kræver et apparat sammensat af nye mobilantennetyper, digitalt styret højfrekvenselektronik og høj processeringshastighed.

Ud over Aalborg Universitet er Intel Danmark og Wispry Danmark med i projektet.

Den amerikanske version af Microsofts søgemaskine, Bing, giver nu mulighed for at vise og køre kodeeksempler direkte i søgeresultaterne.

Funktionen er skabt sammen med HackerRank, og tanken er, at den evigt pressede programmør hurtigt kan komme videre med sit arbejde, når han eller hun får mulighed for at få hjælp til koden ved en enkel søgning.

Efter søgning får man vist den kodestump, der kan bruges til det konkrete job. herefter kan man køre og justere kodestumpen samt skifte sprog – indtil videre understøttes Java, PHP, C#, C++ og Python.

En hacker med tilnavnet ‘1×0123’ påstår at have fundet sikkerhedshul hos selskabet Mossack Fonseca, der tidligere på måneden oplevede at få udrullet det, der ligner selskabets bevidste arbejde med skatteunddragelse for en lang række kendte personer – også danskere.

2,6 TB data blev lækket fra selskabet.

sikkerhedshullet skulle være i Mossack Fonsecas online betalingssystem ved navn Orion House, hvor han indsatte konfigurationsdata fra selskabets server i en Paste.ee fil.

Ud over at finde sikkerhedshullet, har hackeren også informeret Mossack Fonseca om problemet.

I et forsøg på at ryste posen godt og grundigt, har Mozilla samlet en gruppe udviklere, der skal se på, hvordan selskabets fremtidige browser skal virke.

Tanken er, at browserne ikke har ændret karakter i mange år – selv om brugernes ønsker og behov samt de teknologiske muligheder har ændret sig med tiden. Mozillas browser, Firefox, er samtidigt faldet til at have en markedsandel på cirka ti procent. Derfor er selskabet også nødt til at se på, om man igen kan komme på forkant med udviklingen.

Projektets navn er Tofino, og det bygger indtil videre på Googles Chromium-fundament – ikke Mozillas egen kerne ved navn Gecko.

Dette har da også betydet en del intern modstand hos Mozilla, men selskabets senior vice president, Mark Mayo, forklarer, at teamet fokuserer på brugergrænsefladen af browseren – ikke den brugte teknologi. Derfor skal man ikke se valget af Chromium som mistillid til Gecko.

Selskabet Yahoo er noget modstræbende åben overfor købstilbud. Modstræbende, fordi selskabets direktør, Marissa Mayer, gerne ville se selskabet komme igennem den nuværende krise – og åben, fordi investorerne ønsker at få deres penge hjem (eller nogle af dem).

Derfor har potentielle købere frem til 18. april til at komme med deres tilbud. Disse forventes at ligge omkring otte milliarder dollars for internetdelen af forretningen.

Medieselskabet som New York Times og Daily Mail skulle efter sigende være interesserede, men også Google, Microsoft og Verizon, der ejer konkurrenten AOL, er nævnt som mulige købere.

Den japanske regering afprøver over sommeren et system til betaling ved hjælp af fingeraftryk.

Det sættes op ved forskellige centrale steder for turister så som hoteller og restauranter. For at bruge systemet skal man registrere sine fingeraftryk, når man lander i lufthavnen.

Første test af betalingssystemet inkluderer 300 lokationer, mens man regner med en fuld implementering i 2020 – samme år Tokyo er vært for De Olympiske Lege.

Der loves anonymisering af den indsamlede data. Det kræver allerede en kopi af fingeraftryk for at komme ind i landet, mens sammenkædningen med forbrugsvaner er ny.

Google vejer fordele og ulemper ved at gøre Apples Swift kodesprog til et ‘first class’ sprog på Androidplatformen, skriver The Next Web.

Repræsentanter for Google, Facebook og Uber mødtes i december for at diskutere mulighederne i kodesproget – rundt regnet samtidigt med, at Swift blev gjort ‘open source’.

Android har Java som nuværende ‘first class’ sprog, og Google skulle efter sigende ikke se efter en total erstatning til dette. Men selskabet skulle have den holdning, at Swift har flere fordele end Java, blandt andet open source-modellen, der måske virker ekstra tillokkende, når Oracle fortsat kræver penge for Googles Java-lignende implementation.

Kinesiske forskere har udviklet en ny type solceller, der kan producere strøm, når det regner.

Solcellerne er betrukket af et nano-lag af grafen. Energiforskellen mellem dette lags elektroner og regndråbernes ioner producerer elektriciteten.

Der er dog et stykke vej endnu, før ‘regncellerne’ er på højde med de bedste solceller på markedet. Sidstnævnte konverterer 22 procent af den energi, de modtager, mens de nye grafen-betrukkede kun konverterer 6,5 procent.

Den nye type solceller er beskrevet i dybden hos Angewandte Chemie.