Den succesfulde internetudbyder Fullrate er i dag blevet solgt til TDC, som har overtaget alle aktier i virksomheden. Blandt de tidligere ejere var JMI Invest, der ejede 27,5 % af aktierne.

Stifterne af Fullrate skrev:

Vi er stolte over den udvikling, Fullrate har været igennem, og vi glæder os til at samarbejdet med TDC, som vi ser som fantastisk match for alle parter. Vi tror på, at vi sammen med TDC kan styrke Fullrates position på det danske marked yderligere og i fremtiden tilbyde en lang række spændende produkter.

Fullrate vil fortsætte som et selvstændigt selskab og fortsætte aktiviteterne som hidtil. Dermed har salget ikke nogen direkte indflydelse på Fullrates ca. 80.000 kunder.

Det er ikke oplyst, hvor meget TDC har givet for selskabet, men i 2008 omsatte selskabet for 180 millioner og fordoblede deres kundebase.

One Laptop Per Child (OLPC)-organisationen har meddelt, at de i den næste generation af deres XO-computer, XO-2, ikke vil anvende en x86-kompatibel processor, men en processor fra ARM.

Hos OLPC er man imponerede over mulighederne i SOC-enheder (System On a Chip) fra ARM, hvor det meste af en computer er samlet i en enkelt chip med et minimalt energiforbrug.

Netop energiforbruget, føler OLPC, er det største problem ved den nuværende processor fra AMD, en Geode CPU, der forbruger 5 watt i gennemsnit.

Problemet med at vælge en løsning fra ARM er dog, at Microsoft ikke laver Windows til denne platform, det håber de dog at kunne få lavet om på.

Den 28. marts håber organisationen bag projekt “Earth Hour”, at så mange som muligt i hele verden vil slukke for strømmen i deres hjem i en time.

Indtil videre har borgere og virksomheder i over 80 lande meldt sig ind under projektets faner, og også i Danmark er mange med på idéen, heriblandt mange af landets kommuner.

I alt har 63 ud af 98 kommuner meddelt, at de agter at slukke lyset den 28. marts i perioden fra kl. 20.30 til 21.30.

Hos Verdensnaturfonden, WWF, håber man, at aktionen vil sende et kraftigt signal til verdens ledere, om at man mener det seriøst med klimaet.

Gitte Seeberg, Verdensnaturfonden skrev:

Earth Hour giver verdens befolkning mulighed for at tale med én stemme og deltage i en verdensomspændende folkeafstemning for klimaet. Mennesker over alt på kloden viser, at de ønsker en ambitiøs klimaaftale til klimatopmødet i København i december, og at verdens ledere skal handle ­nu.

I forbindelse med research for deres teknologiprogram Click lykkedes det folkene hos BBC at overtage kontrollen med et botnet indeholdende 22.000 computere.

Click-redaktionen fik kontrol over botnettet ved at gå undercover på diverse chat-rum, hvor de fik fat i kontrolkoden til nettet. Med det i hånden kunne de teste styrken i et botnet.

Efter aftale med en site-ejer gennemførte de et DDoS-angreb på vedkommendes server, og det viste sig, at de blot behøvede 60 computere i botnettet til at afskære serveren fra resten af internettet.

Botnettet er efterfølgende blevet lukket, og BBC informerede alle ejere af de inficerede computere om situationen ved at ændre deres baggrundsbillede til et med en besked om, hvad der var sket, og hvordan de skulle sikre sig i fremtiden.

Udsendelsen om, hvordan Click fik fat i botnettet, og hvad de brugte det til, vil blive sendt på BBC News i morgen klokken 12:30 dansk tid.

Når der i Linux skal overføres data mellem to processer, sker det via pipes, hvilket er en fin løsning, problemet er blot, at disse pipes nogle gange er for små.

Som det er nu, så anvender Linux en fast størrelse på sine pipes, og dette fungerer ligeledes fint i mange tilfælde, men skal der overføres store mængder data, så bliver den faste størrelse en flaskehals.

Den danske Linux-maintainer Jens Axboe, der til dagligt arbejder for Oracle, har udviklet en patch, der kan skrue op for størrelsen af de anvendte pipes. Med større pipes kan der overføres større blokke af data, hvilket giver mindre context switching, der igen gør det muligt at udnytte ens hardware bedre.

Axboes patch er endnu ikke inkluderet i kernen og skal først gennemgå en længere række test, før end det kan ske, så man er sikker på, det ikke vil give problemer senere.

I løbet af de sidste par år har der været stor fokus på, hvor hurtig de moderne browsere indlæser websider, og Mozilla, Microsoft og Google har alle stolt reklameret med, at deres nye browser vil være blandt de hurtigste i verden.

Mange benchmark-testere, både professionelle og amatører, har dog givet verbale tæsk til især Microsofts IE8 for at være sløv eller på den ene eller anden måde oppustet.

Dette er selv sagt ikke noget, IE-teamet er specielt begejstrede over, og teamet er blevet lettere frustreret over, hvad de mener, er upræcise eller misvisende micro-benchmarks, hvor kun en lille del at browseren bliver testet.

Microsoft har derfor nu frigivet en artikel kaldet “Measuring Browser Performance: Understanding issues in benchmarking and performance analysis”, hvor de beskriver udfordringerne i benchmarking, giver en detaljeret beskrivelse af deres fremgangsmåde, og hvilke forholdsregler man skal tage for at få et brugbart testresultat som privatperson.

Blandt de problemer, man kan støde på i test af sideindlæsninger, er blandt andet caching, netværk latenstid, browsermålrettet indhold og det basale problem med at definere, hvad det vil sige, at et website er indlæst.

Ønsker man ikke at tygge sig igennem det 14 sider lange dokument, eller selv teste de forskellige browsere, har Microsoft produceret en video med resultatet af deres egen test. Her er resultatet, at hverken Chrome, Firefox eller IE8 er specielt hurtigere end de to konkurrenter, og at ingen af browserne konsekvent er den hurtigste.

Klik på overskriften af denne nyhed for at se videoen.

Forskere i USA og i Japan har i samarbejde udviklet en ny måde at lagre energi på. Det er lykkedes dem at bygge en magnet, der kan gemme energien, når det påvirkes af et eksternt magnetfelt.

Forskerne havde forudset, at det i teorien burde være muligt at lave den specielle magnet, men efter de fik den bygget, viste den sig at være mere end 100 gange så effektiv. Opdagelsen har ændret forskernes teoretiske forståelse af magneten.

Lagringen af energien sker ved at den lille magnet, ikke tykkere end et menneskes hår, er opbygget i lag af specielt udvalgte materialer, hvori der i et af lagene er gemt nanomagneter.

Mellem nanomagneterne opbygges energien fra magnetfeltet som en elektromotorisk kraft, der minder om principperne i et kemisk batteri. Energien slippes fri via en proces kaldet spinpolariseret strøm, der bygger på spintronik.

Endnu er effekten af den magnetiske energilagring ikke i top, men forskerne mener, at deres opdagelse, de kalder et spinbatteri, kan få stor betydning i fremtiden.

De fleste ejere af f.eks. den nyeste model iPhone kender alt til, at det sorte eller hvide plastikskjold, der beskytter bagsiden af telefonen, er meget modtagelig over for ridser. Har man først været uheldig og lavet et par alvorlige, er der ikke rigtig nogen vej tilbage.

Dette er forskerne ved universitetet i Mississippi dog ved at lave om på med et nyudviklet polymermateriale, de arbejder på at perfektionere.

Det nye materiale er i stand til at reparere selv alvorlige ridser ved at blive udsat for UV-lys, enten kunstigt eller ude i solen.

Materialets anvendelsesmuligheder går naturligvis langt ud over iPhones og forventes, når det er perfektioneret om nogle år, at forefindes i alt fra biler til forbrugerelektronik og meget andet.

De mest almindelige batterier i bærbare computere og mobiltelefoner er i dag af typen lithium-ion eller lithium-polymer. Batterierne har en given kapacitet, som typisk kan oplades på et par timer, eller minutter i nogle tilfælde.

Hos MIT har de udviklet en ny type af lithium-batteri, der er baseret på jernfosfat, og det har den fordel, at batteriet kan oplades og aflades 10 til 20 gange hurtigere end konventionelle lithium-batterier.

De nye batterier er stadig på prototype-stadiet, men forskerne mener, at egentlige produkter kan komme på markedet om 2-3 år, idet materialerne til at lave batterierne allerede er kendte, de anvendes blot på en anden måde.

IT- og Telestyrelsen har tidligere luftet idéen, at TDC skal åbne op for sit kabelnetværk, således at konkurrenterne og ikke kun deres eget YouSee kan benytte det. Nu får styrelsen opbakning fra EU-kommissionen.

Oplysningerne er blevet bekræftet efter en henvendelse til styrelsen fra nyhedsbureauet Bloomberg. Ikke overraskende er man meget forundret over opbakningen hos TDC.

Niels Breining, administrerende direktør, YouSee skrev:

Vi er mystificerede over, at kommissionen har besluttet, at acceptere styrelsens anbefalinger, for det er stik imod dens egen politik om ikke at regulere kabel tv-netværk.