Når det gælder bredbånd er der flere metoder at få det på; via DSL, der bruger kobberledninger, fiber, antennenettet og trådløst. DSL er det mest udbredte, eftersom snart sagt alle har adgang til kobbernettet i form af et telefonstik.

Det største problem for kobbernettet er, hvor meget data der kan presses igennem et enkelt par af snoede ledninger. Forskellige former for teknologier så som ADSL, ADSL2, VDSL og VDSL2 har presset kobbernettet til nye højder, men det har været småt med nyheder inden for området i et stykket tid.

Ericsson bryder nu stilheden med meddelelsen om, at man har opnået en DSL-hastighed på 0,5 Gbps i laboratoriet, baseret på en såkaldt vektoriseret VDSL2-variant. For at opnå den imponerende hastighed må man desværre også gå på kompromis med et par meget vigtige detaljer.

Som vi efterhånden er vant til det det, når det gælder høje hastigheder på kobbernettet, så er transmissionsafstanden en begrænsende faktor, hvilket også er tilfældet her, da de 0.5 Gbps er opnået ved maks. 500 meter. Dette er dog ikke den største begrænsning for at kunne udnytte teknologien, da den kræver tre par ledninger, eller seks ledninger i alt, for at kunne fungere, hvilket langtfra alle har.

Det er ikke længe siden, Danmark overhalede Canada som det land i verden, hvor der forholdsvist er flest indbyggere på Facebook. Populariteten er så stor, at danskerne bruger mange timer på den amerikanske side, rigtig mange timer faktisk.

I en ny opgørelse, lavet af FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier), har Facebook slugt 20 millioner timer af danskernes tid, og det alene i januar måned.

I februar 2008 brugte danskerne kun 2,4 millioner timer på siden, hvor Google var den største tidssluger med lidt over 10 millioner timer. Google er stadig populær og er vokset til 16 millioner timer i år, men er altså overhalet indenom af Facebook.

Den nye opgørelse viser samtidig, at de fire øverste sites på listen over tidsforbrug er udenlandske. Udviklingen kan vise sig at blive hård for det danske online mediemarked i kampen om annoncekroner, ikke mindst fordi de udenlandske sites ikke skal overholde dansk lovgivning.

Mange forskere arbejder med at få nanopartikler til selv at samle sig til alt fra transistorer, nye materialer eller ligefrem til nanomaskiner. Det største problem, man har inden for denne forskning, er, at nanopartiklerne har det med at samle sig ukontrolleret i én stor klump.

Man har forsøgt at løse problemet ved at dække overfladen af nanopartiklerne med strenge af DNA, hvor idéen så var, at partiklerne satte sig sammen, ved at DNA-strengene hæftede sig sammen til en tilsvarende DNA-streng på en anden partikel. Resultat blev dog det samme, nemlig en stor klump af partikler, da DNA-strengene var alt for tilfældigt placeret på partiklerne.

Dette problem har forskere fra Michigan Universitet nu løst ved at indkapsle de enkelte nanopartikler i et bur lavet af hele DNA helix-strenge. Forskerne designede DNA’et, så de ville samle sig på en bestemt måde, hvilket skaber buret. Buret har kun en enkelt DNA-streng stikkende ud for hvert hjørne, hvilket forhindrer nanopartiklerne i at samle sig tilfældigt til én stor klump, men i stedet for samler sig i en ordnet 3D-struktur.

Ved at kontrollere opbygningen af de brugte DNA-strenge mener forskerne, at man vil kunne danne nanokredsløb eller nye metamaterialer.

I forbindelse med Smart Systems Integration konferencen i Brussel har firmaet IMEC fremvist en ny proces, der gør det muligt at fremstille et elektronisk system med en tykkelse på bare 60 µm.

Det er en teknik kaldet ultra-thin chip package (UTCP), der gør det muligt at have en bøjelig chip. Ved at reducere tykkelsen på selve chippen til 25 µm bliver den mekanisk fleksibel.

Chippen bruges så på et standard fleksibelt PCB, der gør, at man får en fleksibel elektronisk enhed, der f.eks. egner sig til brug i tøj. IMEC demonstrerede til konferencen en prototype beregnet til trådløs overførsel af data fra en ECG og EMG, der måler på hjerterytme og muskelaktivitet.

Først kom det frem, at Lars Løkke Rasmussen havde tænkt sig at nedlægge Statens IT, hvilket blev oplyst på landsdækkende radio i Radioavisen på DR.

Ifølge DR skulle årsagen være en sejlende økonomi, der ville gøre Statens IT dobbelt så dyrt som budgetteret.

Hos Finansministeriet afviser man oplysningerne og siger, at der ikke er planer om at nedlægge projektet. Idéen med Statens IT er at samle en lang række it-opgaver ét sted og på den måde opnå store besparelser, op til 425 millioner kroner årligt.

Projektet er endnu i sin analyse- og planlægningsfase, og tidligere har det også været fremme, at det kan koste op mod 1 milliard at gennemføre samlingen af de forskellige it-driftsopgaver.

Hos it-fagforeningen Samdata, hvor mange af de statslige it-ansatte er organiseret, har der været travlt ved telefonerne. Det får fagforeningen til at kritisere Finansministeriet, som de mener har været for dårlige til at informere om, hvad der sker med projektet.

Indiske videnskabsmænd har opdaget tre nye livsformer i Jordens øvre stratosfære i ca. 40 kilometers højde, oplyser Indiens rumfartsorganisation ISRO.

Der er tale om tre bakteriearter, som er ekstremt modstandsdygtige over for ultraviolet lys – og deres dna er helt forskellig fra andre typer bakterier, der kendes fra Jorden.

Indiens rumagentur, ISRO skrev:

De nuværende undersøgelser fastslår ikke endeligt om bakterierne kommer fra et andet sted end Jorden.

Fundet blev gjort ved hjælp af en ballon med 459 kg udstyr, som blev sendt 41 km op i atmosfæren.

I alt fandt forskerne tolv bakteriearter og seks svampearter i stratosfæren. De ni bakteriearter havde mere end 98 procent dna-materiale til fælles med kendte arter på Jorden, men de tre nye arter er altså anderledes.

Microsofts Internet Explorer har i mange år været den foretrukne browser på markedet, til trods for at den ifølge de fleste webudviklere ikke overholder webstandarderne.

Med den kommende version 8 af IE, der måske udgives i denne uge, vil Microsoft rette op på en del af fejlene, men ifølge den softwareansvarlige fra norske Opera, så har Microsoft ikke gjort det godt nok.

Jon von Tetzchner mener, at Microsoft stadig underminerer standarderne og fortsat gør det besværligt at lave konsistente hjemmesider. Den holdning er han ikke ene om at have og får opbakning fra blandt andet Mozilla og Google.

Idet Microsoft har så stor en del af markedet, laver mange udviklere hjemmesider, der virker med IE, men som så er et problem i de andre browsere, der rent faktisk følger standarderne. Ifølge Tetzchner giver det firmaer som Opera en ekstra byrde, idet de skal ofre penge og tid på at få sider til at virke med deres browser.

Under navnet Adamo har Dell i dag lanceret en ny bærbar computer, der adskiller sig fra mængden ved at have stort fokus på design.

Adamo har et meget tyndt design med en tykkelse på kun 0,65 tommer, eller blot 1,66 centimeter, hvilket er tyndere end både Apples MacBook Air og HP’s Voodoo Envy.

Dells computer er dog tungere end de to andre computere, idet den vejer to kilo, hvilket til dels skyldes aluminiumskabinettet, og at skærmen er dækket af en glasplade.

På hardware-siden er der tale om en svagere computer. Processoren er en 1,2 GHz Core 2 Duo U9300, grafikken styres af en integreret Intel X4500 grafikchip, ligesom den er udstyret med 2 GB RAM og 128 GB SSD.

Ønsker man at købe en Adamo skal man for ovennævnte konfiguration af med 1.999 dollars, når den udkommer den 26. marts.

Dansk teknologi bliver benyttet i et nyt projekt, der i fremtiden skal være med til bl.a. at lave den mest nøjagtige måling af jordens tyngdefelt, globale klimaændringer, havstrømme m.m.

Projektet er satellitten GOCE, der i går kl 15.21 skulle være blevet opsendt i kredsløb om Jorden, men i sidste øjeblik måtte aflyses. Forskerne hos DTU Space håber, at opsendelsen, der er udskudt til i dag kl 15.21, lykkes.

Det danske bidrag til GOCE er blandt andet et stjernekompas, der er det nøjagtigste af sin art i verden. Kompasset benyttes til at bestemme satellittens præcise position, en oplysning der er vigtig, når GOCE skal måle Jorden tyngdefelt.

Målingerne, som det danske udstyr laver, skal bruges til at give forskerne ny viden om Jordens havstrømme, der er vigtige i forståelse af det globale klima.

Der kan læses mere om GOCE på ESAs hjemmeside.

Update: Satellitten er nu i kredsløb.

Lige så længe der har eksisteret computere, har der eksisteret programmeringssprog, der kan omsætte computerens kræfter til handling. I dag findes der et utal af sprog, men til trods for at mange af dem er meget modne, så mener en udvikler, at de fleste er meget dårlig lavet.

Problemet er ifølge Ola Bini, der er topudvikler på sproget JRuby, at de fleste programmeringssprog er lavet for at tilfredsstille compileren. Det er ikke nok kun at tænke på kommunikationen med computeren, men også det domæne som skal anvende det.

Et eksempel er Java, som Bini selv har stor erfaring med. Han er meget glad for selve platformen, men er ikke imponeret over sproget.

Ola Bini skrev:

Java er et lavniveausprog, hvilket er meget dårligt. Du skal kode en masse ting, som ikke har noget med forretningsdomænet at gøre. Hvis du skal løse et domæneproblem og det meste af din kode ikke er rettet mod domæneproblemet, men er der for at tilfredsstille kompileren, så er der noget galt med dit sprog. Du bruger for meget tid på at tale med kompileren fremfor at tale med dine domæneeksperter.

Bredsiden mod programmeringssprogene kom Bini med til QCon-konferencen, der afholdes i London, under et spor med titlen “Emerging languages in the Enterprise”.