Når det gælder bredbånd er der flere metoder at få det på; via DSL, der bruger kobberledninger, fiber, antennenettet og trådløst. DSL er det mest udbredte, eftersom snart sagt alle har adgang til kobbernettet i form af et telefonstik.
Det største problem for kobbernettet er, hvor meget data der kan presses igennem et enkelt par af snoede ledninger. Forskellige former for teknologier så som ADSL, ADSL2, VDSL og VDSL2 har presset kobbernettet til nye højder, men det har været småt med nyheder inden for området i et stykket tid.
Ericsson bryder nu stilheden med meddelelsen om, at man har opnået en DSL-hastighed på 0,5 Gbps i laboratoriet, baseret på en såkaldt vektoriseret VDSL2-variant. For at opnå den imponerende hastighed må man desværre også gå på kompromis med et par meget vigtige detaljer.
Som vi efterhånden er vant til det det, når det gælder høje hastigheder på kobbernettet, så er transmissionsafstanden en begrænsende faktor, hvilket også er tilfældet her, da de 0.5 Gbps er opnået ved maks. 500 meter. Dette er dog ikke den største begrænsning for at kunne udnytte teknologien, da den kræver tre par ledninger, eller seks ledninger i alt, for at kunne fungere, hvilket langtfra alle har.