En ny type nanosonde, der fylder 1/1000 af et menneskehårs diameter, forventes at øge chancerne for at bekæmpe kræft. Nanosonderne er beklædt med et antistof, som genkender specifikke markører på de kræftramte celler og hæfter sig til dem.
I stil med lignende nanopartikler opfundet på universitetet i San Diego, der lyser op, når de belyses med ultraviolet lys, så vil disse også lyse op, men kan også registreres i en MRI-scanner. Det øger muligheden for at følge partiklerne i kroppen, og dermed hvor de hæfter sig fat til kræftceller.
Når sonderne først er bundet til kræftcellen, kan de i første omgang bruges til at stille diagnosen, men på Purdue University forventer man, at man på samme måde vil kunne bruge sonderne til at levere cancermedicin til de ramte celler.
Joseph Irudayaraj, Purdue university skrev:
If we have a tumor, these probes should have the ability to latch on to it. The probe could carry drugs to target, treat as well as reveal cancer cells.
Kemoterapi, som er et udbredt våben mod kræft, fungerer ved at hæmme dannelsen af nye celler. Kræftceller er almindelige celler, som er “gået amok” og formerer sig uhæmmet, hvorved der dannes svulster. Derfor rammer kemoen også hårdest kræftcellerne, men den almindelige vedligeholdende celledeling af sunde celler hæmmes ligeledes, hvilket giver forfærdelige bivirkninger. Ved at bruge nanosonder, der specifikt går efter sygdommen, kan bivirkninger undgås, og behandlingen forsimples.
Der er ikke et estimat for, hvornår den nye behandling evt. kan bruges på mennesker, de første forsøg på mus er end ikke startet endnu.