Rupert Murdoch er i dag en af de mest indflydelsesrige personer inden for nyhedsverdenen. Hans firma News Corporation, der ejer bl.a. Wall Street Journal, New York Post og The Times, har haft et fald i deres kvartalsomsætning på 47 %, hvorfor Murdoch mener, at den nuværende forretningsmodel med gratis indhold ikke er bæredygtig.

Inden for de næste 12 måneder forventer Murdoch, at flere af medierne i News Corp. vil begynde at tage penge for deres services, på samme måde som man allerede gør det med indholdet for Wall Street Journal.

Joshua Benton fra Havard universitetets Nieman Journalism Lab mener, at vi ret hurtigt vil se onlinenyhedstjenester tilbyde forskellige niveauer af services, afhængigt af hvor meget, man ønsker at betale. Han påpeger, at det bliver en stor opgave for aviserne at overbevise brugerne om at betale for noget, de indtil nu har kunnet få gratis.

Da AMD købte ATI tilbage i 2006 for $5,4 milliarder, kørte begge virksomheder videre som økonomisk selvstændige enheder.

Dette er der nu blevet lavet om på, således at AMD og ATI fremover vil fremstå som ét firma. Sammensmeltningen betyder umiddelbart ikke noget for kunderne, da AMD’s grafikprodukter stadigt vil blive solgt under ATI-navnet. ATI-enheden er i øvrigt et af de eneste områder, hvor AMD ikke taber penge, så det vil umiddelbart ikke have nogen negativ økonomisk effekt på firmaet som helhed.

På ledelsesniveau vil der ske nogle omrokeringer, hvor Rick Bergman, der før var chef for Graphics Product Group, nu vil blive chef for alle AMD-produkter.

AMD har endnu ikke opnået de fordele, de håbede på, ved at købe ATI, hverken teknologisk eller finansielt. En af de store planer efter opkøbet var at lave en kombineret CPU/GPU under navnet Fusion, men projektet har været ramt af problemer og er blevet udskudt, indtil videre til 2011.

Man håber derfor med sammenlægningen at bringe udviklerne tættere på hinanden og dermed nedsætte tiden fra tanke til udførelse i udviklingen af nye produkter.

I USA er der blevet fremstillet et lovforslag, som skal gøre det muligt at straffe personer, der mobber andre via elektroniske medier.

Lovforslaget, der har navnet Meier Cyberbullying Prevention Act efter en 13 årig pige, der begik selvmord i 2006 på grund af cybermobning, vil gøre det muligt at straffe personer, der mobber ved brug af blogs, sociale onlinetjenester, e-mail, sms og lignende metoder med op til 2 års fængsel.

Lovforslaget møder allerede en del kritik, da det frygtes, at loven kan misbruges til at lukke munden på eksempelvis kritikkere, da loven er meget vagt defineret. Hvis dette er tilfældet, vil det være en trussel mod ytringsfriheden, mener flere.

Da eBay i 2005 købte Skype for $2,6 milliarder, eller ca. 12,5 milliarder kroner i datidens kurs, så var der mange, der mente, at det var for dyrt. Siden har eBay da også afskrevet en del af investeringen.

Senest har det været fremme, at de oprindelige stiftere, Niklas Zennström og Janus Friis, ville købe Skype tilbage for $1,7 milliarder, men nu meddeler eBays direktør, Jonathan Donahoe, at Skype mindst er $2 milliarder værd.

Det er aldrig lykkedes eBay at opnå den synergieffekt som de havde håber på, men som selvstændigt produkt er Skype blevet ved med at vokse i popularitet. Siden opkøbet, hvor Skype havde 53 millioner registrerede brugere, er brugerantallet vokset til i dag at være på 443 millioner registrerede brugere.

For energiselskabet EnergiMidt er det p.t. ikke en god forretning at opbygge og sælge fiber til deres kunder. For andet år i træk har selskabet måtte indkassere et stort underskud.

Underskuddet var for 2008 på 29 millioner kroner, næsten det samme som året før, hvor det var på 30 millioner kroner. Kunderne der skal danne grundlaget for forretningen, har ikke meldt sig i det omfang som direktør Holger Blok havde håbet på.

I alt har EnergiMidt 14.000 kunder på deres fibernet, og det er for lidt, hvorfor der skal satses mere på markedsføring. Det bliver dog en kamp op af bakke, idet mange kunder lytter mere til større selskaber end EnergiMidt.

Tirsdag eftermiddag i denne uge oplevede PBS et nedbrud i deres Dankort-system, der betød at hele landet var afskåret fra at anvende dankort i en periode på 1 time og 20 minutter.

Hos PBS er man endnu ikke helt klar over hvad der skete, men da nedbruddet fandt sted kl. 16, hvor der normalt opleves en stigning af transaktioner, så henledes mistanken til kapacitetsproblemer.

Hos PBS undrer man sig dog hvis det viser sig at være kapacitetsproblemer, idet systemet burde have rigeligt med kapacitet.

Søren Winge, pressechef hos PBS til Version2 skrev:

Under normale omstændigheder er systemet gearet til at kunne klare selv de hårdeste spidsbelastningssituationer, men noget er åbenbart gået galt.

Open source-officepakken OpenOffice.org er udkommet i en ny udgave, denne gang i version 3.1. Som forventet indeholder den nye udgave en lang række forbedringer og nyheder.

Generelt så er den grafiske præsentation blevet forbedret, der understøttes nu kantudglatning for alt grafik, ligesom det er blevet nemmere at placere grafik i dokumenter.

Alene kantudglatningsfunktionen har udviklerne brugt meget tid på at få til at fungere tilfredsstillende, hvilket har ført til udviklingen af ikke mindre en 500.000 linjer kode.

Den ny version kan som altid hentes hos OpenOffice.org i flere forskellige sprog, heriblandt dansk, og til forskellige platforme.

Skærmproducenten Shinoda Plasma specialiserer sig i en plasmateknologi kaldet PTA (Plasma Tube Array), der adskiller sig markant fra almindelige plasmaskærme.

Shinoda Plasma har netop fremvist en 145 tommer stor skærm sammensat af flere PTA-paneler. Panelerne er blot 1mm tykke og vejer derfor meget lidt, samlet er vægten for skærmen på blot 7,2 kg, samtidigt er panelerne fleksible så de kan bøjes.

Der er dog en stor ulempe ved teknologien, opløsningen er begrænset. Således kan den 145″ store skærm kun bryste sig af en opløsning på 960×720 pixels.

Der er endnu tale om en prototype, men det har tidligere været fremme, at Shinoda ville starte masse produktion af en 125″ skærm i det indeværende kvartal.

Efter en mindre krig mellem add-on-udviklerne bag NoScript og AdBlock Plus, så vil Mozilla nu stramme op for reglerne for tilføjelsesprogrammer, de såkaldte add-ons.

Årsagen er, at Giorgio Maone, der står bag NoScript, udnyttede hans eget add-on til at påvirke AdBlock Plus, således at det ikke kunne blokere for reklamer på hans egen side.

På den baggrund vil Mozilla nu kræve, at det skal oplyses hvis et add-on påvirker et andet add-on.

NoScript mod AdBlock Plus-sagen udviklede sig over flere etaper, der dog endte med at Maone fortrød sine handlinger og rettede alt tilbage igen, samtidigt med at han kom med en uforbeholden undskyldning på sin blog.

I 2004 opdagede de amerikanske myndigheder at en person havde opnået ulovlig adgang til systemer hos NASA’s Ames Research Center, NASA’s Advanced Supercomputing Division og hos Cisco.

Personen bag indbrudene var svenskeren Philip Gabriel Pettersson, der i cracker-kredse var kendt som “Stakkato”, han er nu blevet tiltalt for at bryde ind i de nævnte systemer. Strafferammen for anklagerne er fængsel i op til 10 år og en bøde på op til $250.000.

Pettersson skal dog ikke frygte at blive udleveret til USA, da Sveriges holdning er ikke at udlevere statsborgere til retsforfølgelse i andre lande. De svenske myndigheder har dog mulighed for at anklage en person på baggrund af afgørelser i udenlandske domstole.

I 2007 blev Pettersson dømt skyldig i en anden sag, hvor han havde brudt ind i computere hos tre svenske universiteter. Det førte til en bøde på 140.000 danske kroner.