Historien om, hvordan IT Factory blev skabt, og ikke mindst hvordan det gik til grunde, har været det helt store samtaleemne i den seneste tid og har ført til, at der er skrevet ikke mindre end seks bøger om emnet.
Det er dog ikke alt, der er kommet frem; især føler tidligere IT Factory-ansat Agge Kempff-Andersen, at der har været meget fokus på, hvor dekadent firmaet har været, og at der ikke er blevet kigget på, hvordan det var for den “almindelige” medarbejder.
Især snakken om lønniveauet i firmaet irriterer Kempff-Andersen, der påpeger, at gennemsnitslønnen på 96.000, der er nævnt flere gange, må stamme fra, at enkelte personer fik en skyhøj løn. Selv startede han på en løn på 35.000 om måneden, der steg til 40.000 efter 3 år.
Et andet irritationsmoment er, at det ofte har fremstået som om, de ansatte ikke havde noget at lave, men blot kunne sidde og hæve deres løn. Der var flere udviklingsprojekter i gang i firmaet, blandt andet det omtalte PaaS-software, der efterfølgende blev solgt af kurator til et tysk firma.
Agge Kempff-Andersen til ComputerWorld skrev:
Vi havde deadline på PaaS i slut november 2008, hvor vi havde knoklet med overarbejde for at få det klar til tiden.