Efter det kom frem, at teleselskaberne udleverer logningsdata, der er mere end et år gammelt, data der burde være slettet, går Folketingets Retsudvalg nu ind i sagen. Retsudvalget ønsker, at Justitsminister Brian Mikkelsen skal forklare, hvad der er sket.

De udleverede data er opsamlet på baggrund af den stærkt omdiskuterede logningsbekendtgørelse, der også kaldes terrorlogning, idet den øgede overvågning skulle hjælpe til med at forhindre terror i Danmark.

Oplysningerne om de udleverede data stammer fra en rapport, Justitsministeriet selv har lavet i forbindelse med et EU-direktiv, der forpligter medlemslande til én gang om året at indberette, hvor meget de logger. Ud fra rapporten kunne det konstateres, at data, der var mere end 12 måneder gammel, er blevet udleveret 37 gange.

Da Microsoft oplyste, de ville udelade Internet Explorer i Windows 7 i Europa for at imødekomme EU i sagen om monopolmisbrug, svarede EU-kommissionen, at de ville fortsætte deres undersøgelser.

Det forlyder nu, at de to parter har sat sig til forhandlingsbordet for at komme frem til et forlig, ikke kun i IE-sagen, men også i en sag om adgang til Word og Excel.

For Microsoft er et forlig den bedste måde at få så meget indflydelse som muligt, og de ønsker at gøre dette inden EU-kommissær Neelie Kroes, der har ansvaret for sagen, stopper ved årets udgang,

Til trods for EU’s svar på Windows 7 E mener en juraprofessor fra USA, at det har givet Microsoft bedre kort på hånden, hvorfor et forlig kan blive en realitet.

På den amerikanske uafhængighedsdag, den 4. juli, startede et større angreb mod en række hjemmesider tilhørende de amerikanske myndigheder. Kilder oplyser, at der var tale om DDoS-angreb.

Ikke overraskende vil myndighederne ikke oplyse ret mange detaljer om angrebene, der ramte hjemmesiderne for blandt andet Treasury Department, Secret Service, Federal Trade Commission og Transportation Department.

Nogle af hjemmesiderne var helt utilgængelige i længere perioder, imens andre blot har været meget langsomme at anvende. Tirsdag var de fleste af siderne tilgængelige igen, men alligevel har angrebet vakt en del opsigt, eftersom det sjældent lykkes for angriberne at lægge regeringssider ned.

Der er spekuleret meget i, om Google ville komme med deres eget operativsystem, men nu er det slut med at spekulere, Sundar Pichai fra Google meddeler på deres blog, at de vil have det klart til næste år.

Det kommende operativsystem får navnet Google Chrome OS og vil i første omgang være tiltænkt netbooks. Baggrunden er at lave et operativsystem, der er specielt velegnet til at fungere på internettet. Fokus er på hastighed, sikkerhed og brugervenlighed, tre punkter, som Google ikke mener, altid har højeste prioritet hos andre styresystemer.

Der vil blive tale om et letvægts-OS, der kan starte op og komme på nettet på få sekunder. Sikkerhed mod malware og vira er tænkt ind fra starten og skulle gerne eliminere disse trusler.

OS’et er baseret på Linux og vil kunne afvikles på både x86- og ARM-processorer. Ligesom med Chrome så vil det være open source, men koden bliver først frigivet lidt senere i år.

På bloggen påpeger Pichai, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng med Android, da de går efter to forskellige markeder. Der vil dog være områder, hvor de to operativsystemer vil overlappe.

I april i år sendte Datatilsynet et brev til Facebook, hvori de stillede en række spørgsmål, vedrørende blandt andet hvordan den sociale tjeneste håndterer personoplysninger.

I svaret fra Facebook fremgår det blandt andet, at personlige oplysninger ikke bliver videregivet til 3.-part, men at blandt andet billeder, videoer, grupper og interesser ikke hører ind under denne kategori og derfor ikke er fredede.

Hos Datatilsynet er man endnu ikke færdige med at vurdere svaret, så det er ikke afgjort, om man finder det fyldestgørende. Ønsker man at læse hele svaret, kan det findes her.

Hos Google er de kendte for at holde deres software i beta, men nu er det slut for en række af deres Google Apps Services. De applikationer, der er tale om, er Gmail, Google Calendar, Google Docs og Google Talks.

De har valgt at sende disse applikationer ud af beta, fordi det kunne opfattes som produkter, der ikke var færdige og stabile, hvilket de ikke ønsker. Virksomheder ønsker ikke at anvende betasoftware, så de synes, det sender et bedre signal, at deres produkter ikke er i beta.

Matthew Glotzbach, Google skrev:

We’ve come to appreciate that the beta tag just doesn’t fit for large enterprises that aren’t keen to run their business on software that sounds like it’s still in the trial phase.

De lover samtidig, at der fortsat vil blive udviklet videre på de pågældende produkter, selvom de ikke er i beta mere. Skulle man synes, at beta-statussen er en uundværlig del af Gmail, har de gjort det muligt at aktivere betaikonet i sine indstillinger, så ens indbakke kommer til at ligne sig selv.

I maj kunne vi berette, at den meget populære open source-medieafspiller VLC (VideoLAN) efter flere års udvikling var klar i en RC-udgave (Release Candidate), nu er den endelige version 1.0.0 klar.

Der er sket et hav af ændringer og forbedringer siden den forrige version 0.9.9 samt kommet en masse nye funktioner. Blandt disse kan nævnes muligheden for at optage fra alle medier, der kan afspilles i VLC, forbedret stabilitet, mindre hukommelsesforbrug, understøttelse af nye HD-video codecs osv.

Det var oprindeligt meningen, at VLC 1.0.0 skulle være udgivet i februar, men blev udskudt af flere omgange.

Den komplette liste over ændringer siden version 0.9.9 finder du her.

Hos Berlingske Media meldte de tidligere på året ud, at de vil indføre mikrobetaling for en del af deres online-indhold senest i starten af 2010. Koncernchef Lisbeth Knudsen kan nu oplyse, at de vil starte op allerede til september.

På sigt vil der blive indført mikrobetaling på en række forskellige områder, men i starten kun på få, og det bliver ikke alt, som kommer til at koste.

Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk skrev:

Det er alene unikt indhold produceret til nettet – eller unikt indhold fra eksempelvis Berlingske Nyhedsmagasin, vi ikke længere vil lægge ud gratis.

Det er endnu ikke bestemt, hvor meget det skal koste at læse det unikke indhold, men Knudsen er sikker på, at danskerne gerne vil betale, hvis indholdet er godt nok.

Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk skrev:

Jeg tror, det er et spørgsmål om at lave noget, der har tilstrækkelig stor nytteværdi for folk. Man kan jo se, at den næste generation af internetbrugere og mobilbrugere sagtens kan finde ud af at betale for alt muligt allerede nu – fra ringetoner til musik.

Der har gennem de seneste 3 år flere gange været berettet om eksempler på usynlighed. Disse omfatter brugen af metamaterialer, der er materialer med et negativt brydningsindeks.

Der er endnu lang vej til at lave en praktisk implementering, der kan skjule store objekter, i stil med Harry Potters usynlighedskappe, men det afholder ikke forskere fra universitetet i Hongkong fra at gå skridtet videre.

I stedet for blot at gøre et objekt usynligt, så mener fysikeren Che Ting Chan, at man kan få et objekt til at ligne noget andet. Teorien er, at i stedet for kun at bøje lyset uden om et objekt kan det bøjes, så det returnerer et andet billede, f.eks. kan en kop komme til at ligne en ske.

Ved at lave de korrekte metamaterialer kan man ifølge Chan tilmed lave et, der kan få uigennemsigtige materialer til at blive gennemsigtige, f.eks. en mur. Teoretisk kan man lave et “hul” i muren, selvom der egentligt ikke er et.

Selvom der stadig er tale om teori, så ser John Pendry, der i sin tid kom med den oprindelige teori om usynlighed, ikke noget, der skulle forhindre teori at blive til praksis.

Hos udviklerne af Mono, og de der anvender Mono, en open source implementering af .Net, kan man nu ånde lettet op. For nyligt var der opstået tvivl om licensforholdene til et par ECMA-specifikationer anvendt i Mono, idet Microsoft havde rettighederne til dem, men Microsoft har nu meddelt, at alle frit kan anvende dem.

I praksis har Microsoft valgt at indgå et såkaldt “Community Promise”, der dækker ECMA 334 (C# Language Specification) og ECMA 335 (Common Language Infrastructure (CLI)). Det betyder, at alle kan anvende specifikationerne uden risiko for at blive sagsøgt.

Hos Mono har man dog valgt at gå et skridt videre og splitter nu udviklingen op i to grene, én der omfatter de to specifikationer, og én der ikke gør