Siden slutningen af sidste uge har amerikanske og sydkoreanske regeringshjemmesider været under angreb fra et botnet bestående af flere tusinde computere. Nu tyder noget på, at angrebene snart slutter.
Ifølge sikkerhedsekspert Joe Stewart fra firmaet SecureWork tyder det på, at softwaren, der udgør botnettet, en variant af MyDoom-ormen, vil begå selvmord i dag. Programmet vil dog ikke nøjes med ikke længere at virke, det vil overskrive sin værts harddisk.
Sletningen af harddisken vil ske med sætningen “memory of the independence day,”, efterfulgt med så mange u’er, der kan være på harddisken.
Det vurderes, at op mellem 60.000-100.000 computere er inficeret, men måske slipper de med skrækken. Endnu er ingen computere blevet slettet, selvom det er blevet fredag, hvilket kan skyldes en fejl i koden, dog er det også muligt, det først sker lidt senere.