Den 8. juni 2011 gennemførte en række større websites og internetudbydere en koordineret 24 timers test af IPv6. Da testen ikke afslørede nogen store problemer, ytrede flere af deltagerne hurtigt et ønske om en længere test.
Nu er en sammenslutning af websites og internetudbydere nået til enighed om, at 6. juni 2012 skal IPv6 permanent gøres tilgængeligt for brugerne, ved en begivenhed kaldet “World IPv6 Launch”.
Således vil Facebook, Google, Bing og Yahoo startende den 6. juni 2012 være tilgængelig over både IPv4 og IPv6, på samme måde som det var tilfældet 8. juni 2011. Men denne gang er der ingen planer om at gå tilbage til kun at tilbyde IPv4. Således markerer 6. juni 2012 afslutningen på brugen af den DNS, som Google og Facebook har brugt til at gøre IPv6 adgang tilgængeligt for udvalgte internetudbydere.
Samtidigt har et antal internetudbydere lovet, at de vil gøre IPv6 tilgængeligt for deres kunder. Løftet er, at fra 6. juni vil 1 % af deres kunder bruge IPv6, og derefter vil IPv6 være en del af deres normale forretning.
De brugere som fortsat kun har IPv4 adgang, burde ikke opleve nogen forskel den 6. juni. Men en brøkdel af en procent af brugerne forventes alligevel at have et problem. Problemer kan opstå for brugere med en fejlkonfigureret computer, som fejlagtigt tror, at den har både IPv4 og IPv6, selvom den i virkeligheden kun har IPv4.
Hvis man gerne vil vide, om man har fejl, der skal rettes, kan man anvende følgende websites til at teste sin computer: Yahoo!, Google, Netiter.dk, OMG ipv6day, Test-ipv6.com.