mboost-dp1

Shutterstock

OVHCloud planlægger børsnotering: Vil udfordre AWS og Microsoft Azure

- Via Computerworld - , indsendt af arne_v

Den franske cloud-gigant OVHCloud har i øjeblikket planer om en børsnotering, der kan værdisætte selskabet til fire milliarder euro. En børsnotering, som kan udfordre de amerikanske cloud-konger Amazon Web Services (AWS) og Microsoft Azure.

Det skriver Computerworld via The Wall Street Journal.

I mandags sagde det franske selskab, at det regner med at rejse op mod 400 millioner euro i frisk kapital i forbindelse med børnsnoteringen. Pengene skal bruges til at udfordre cloud-konkurrenterne, herunder AWS og Microsoft Azure.

I lighed med de amerikanske konkurrenter gør OVHCloud brug af sine egne teknologier, hvad angår udviklings af racks, servere og vandkøling, skriver Computerworld om selskabet, der også driver sit eget fiberoptiske netværk.

OVHCloud, som blevet stiftet i 1999 af Octave Klaba, har i dag 30 datacentre på verdensplan. Udover det europæiske marked kan nævnes Nordamerika, Singapore og Australien.

Ifølge Journal forsøger selskabet at markesføre sig selv som det sikre valg blandt cloud-selskaber modsat de amerikanske cloud-giganter, hvor rygterne går på, at de amerikanske myndigheder har adgang til cloud-data herfra.

OVHCloud er i dag fortsat ejet af Klaba-familien, som også forventes at fastholde styringen af selskabet efter børsnoteringen.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login