Opinion: Big Tech skal stoppe med at bygge på metaverset
Fra Microsoft til Meta ses et kapløb om at sælge et amorft koncept, som ingen har bedt om, lyder det fra skribenten Gian M. Volpicelli hos Wired.
Nu planlægger Meta angiveligt også at introducere NFT-funktioner på sine Facebook- og Instagram-platforme; Twitter har allerede tilladt brugere at omdanne deres NFT’er til sekskantede profilbilleder; og YouTube gør måske snart noget lignende.
Men metaverset er et uklart koncept. Første gang introduceret via Neal Stephensons dystopiske sci-fi-roman ‘Snow Crash’ fra 1992, hvor metaverset udgør et virtuelt tilflugtssted i en anarkistisk verden kontrolleret af mafiaen.
Fænomenet blev senere bragt til folks opmærksomhed i en række blogindlæg af VC Matthew Ball, hvis formulering har opnået status som standard. Her beskriver Ball en virtuel verden, der altid er online og problemfrit blander sig med den virkelige verden af kød og blod – takket være virtual reality, augmented reality og mixed reality.
Det mest slående ved snakken omkring metaverset er, at alle hævder at bygge det, men ingen ved, hvad det bliver til, eller hvordan det skal se ud – eller om folk nogensinde vil bruge det.
Virksomheder og iværksættere har fornemmet en form for forandring i luften, og nu kæmper de om at kalde det den næste store ting, sætte deres label på det, og finde måder at tjene penge på det. Spørgsmålet er imidlertid, om vi – de tiltænkte brugere – vil følge med.
Skiftet, som techgiganterne har forudset, er indlysende: I løbet af de sidste par år er folk begyndt at bruge meget mere tid online – især under pandemien. For funktionærerne, der blev bedt om at arbejde hjemmefra, krympede kontoret øjeblikkeligt til størrelsen af en skærm. I fritiden blev vi ligeledes tvunget til at finde digitale alternativer. Med lukkede biografer, lukkede barer og fester ude af billedet, brugte mennesker uforholdsmæssigt meget tid på at spille videospil og engagere sig i gamificerede aktiviteter såsom meme-aktier og kryptokunst.
Techgiganterne satser på, at denne tilstand vil fortsætte og i sidste ende udvikle sig – ved hjælp af hurtigere internet, bedre VR-teknologi samt en mere funktionel online økonomi – til metaverset.
Det er en pervers satsning. For at metaverset skal blive en succes, kræver det, at vi i fremtiden keder os ufatteligt meget derhjemme. Bortset fra ekstreme tilfælde er det kun, når klubber er lukket, koncerter aflyst og fysiske møder off-limits, at man ville gå med til deres metaverse-ækvivalenter.
Det kan være et smart gamble – en ny variant, klimakrisen eller en apokalypse kan tvinge os alle til at være indendørs igen – men det er, for at sige det dramatisk, “a bet against humankind.”
Man føler, at Meta, Microsoft og de andre burde have læst rummet bedre. Så sent som i sidste måned reagerede computerspillere (en gruppe, man kunne forvente at hoppe glædeligt med på metaverse-vognen) med næsten universel hån på spilstudiet Ubisofts lancering af NFT’er i form af specielle objekter i skydespillet ‘Ghost Recon Breakpoint’.
Men techgiganternes greb om metaverset er fejlbehæftet på mere dybtgående måder. Før Facebooks Meta-rebranding sidste år var ordet “metaverse” knap registreret online ifølge Google Trends. De få mennesker, der aktivt talte om det, graviterede alle i en galakse af krypto-, blockchain og privatlivsteknologi. Disse mennesker henviste til metaverset som internettets forfald – ikke kun med hensyn til dets interface, men også, og vigtigst af alt, hvad angår magt.
Det “ideelle, åbne metaverse” er det forjættede land, hvor tech-monopoler ville rette ind, alle ville have ansvaret for deres personlige data og digitale aktiver, og brugerne ville være involveret i at sætte kursen for netværket som helhed. Foreløbig et hypotetisk projekt, men én ting ved det er sikkert: Big Tech skal ikke have kontrol. Et metaverse bygget af dem, ville ikke være et metaverse overhovedet.