mboost-dp1

Shutterstock

Ny teknologi gør lammede i stand til at gå igen

- Via Politiken -

En banebrydende ny teknologi har givet tre mænd førligheden tilbage ved hjælp af et lille implantat indopereret i rygmarven, viser nyt studie.

Via Politiken.

De tre patienter, som var lammet fra benene og nedefter, er blevet i stand til at stå, gå, svømme og cykle igen, viser et nyt studie, som blev offentliggjort i mandags i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine.

Teknologien kan genskabe bevægelsen hos de lammede få timer efter, at implantatet er blevet indopereret. Ved at sende elektriske signaler til musklerne i for eksempel benene og derved efterligne hjernens handlinger kan teknologien få bevægelsen tilbage i den ellers lammede krop.

Alle tre mænd var i stand til selv at tage små skridt kort tid efter, at implantatet var på plads. Dog med stort besvær og støtte fra barrer, men ikke desto mindre uden synderlig svækkelse fra operationen.

En af patienterne, italieneren Michel Roccati, som blev lam i den nedre halvdel af kroppen grundet en motorcykelulykke, kan i dag gå selv efter fire måneders genoptræning. Han er i stand til at stå op i to timer og kan næsten gå en kilometer uden pause. Han og andre i studiet kan også gå op af trapper og svømme.

Med andre ord kan teknologien potentielt være en gamechanger for personer, som er blevet lamme.

Forskerne oplyser dog, at der fortsat mangler en del arbejde med teknologien, før den kan udbredes til behandling uden for kliniske studier.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login