Nvidia har samarbejdet med AMD og Intel for at understøtte Resizable BAR på nyere grafikkort.
Resizable BAR-support kommer nu til alle Nvidias RTX 3000-serie grafikkort. Det har tidligere kun været RTX 3060-grafikkortet, der har understøttet featuren.
Featuren gør det muligt for en CPU, at få adgang til mere af et grafikkorts hukommelse via en PCI Express-forbindelse. Det giver i nogle tilfælde bedre ydelse.
Sammen med AMD og Intel, har Nvidia arbejdet for at få CPU’er og grafikkort til at kunne samarbejde i forbindelse med Resizable BAR-featuren.
Resizable BAR bliver derfor muligt at få glæde af med AMD’s Zen 3-CPU’er og Intels 10. og 11. generation CPU’er.
En BIOS-opdatering eller et nyt motherboard, kan dog også være nødvendigt for at få adgang til Resizable BAR.
Læs også: Rygte: Kommende Nintendo Switch bruger Nvidias DLSS-teknologi.
Da Resizable BAR ikke giver forbedringer for alle titler, har Nvidia valgt kun at gøre featuren tilgængelig for en begrænset mængde spil.
Resizable BAR er i øjeblikket tilgængeligt i en række nyere spiltitler, herunder Cyberpunk 2077, Assassin’s Creed Valhalla og Watch Dogs Legion, men flere spil vil blive understøttet i fremtiden.
En guide til, hvordan du kan sikre dig, at dit RTX 3000-grafikkort får glæde af Resizable BAR, kan findes her.