Et af USA’s største nukleare laboratorier, Idaho National Laboratory (INL), er blevet hacket af en gruppe selvudråbte ‘gay furry hackere’ ved navn SiegeSec.
Hackerne har truet med at frigive store mængder medarbejderdata, medmindre laboratoriet begynder at forske i ‘IRL catgirls’, som er en reference til et meme om at skabe sexede menneske-mutant-katte.
Databruddet omfatter medarbejderadresser, personnumre, fødselsdatoer og meget mere. INL er et af de største nukleare laboratorier i USA og beskæftiger omkring 6.100 mennesker.
SiegeSec har tidligere angrebet NATO og har offentliggjort en række indlæg om hacket, hvor de praler med den indhentede data – og krævede her ligeledes forskning i ‘catgirls’.
INL har iværksat en undersøgelse af bruddet i samarbejde med de amerikanske myndigheder, herunder FBI og Department of Homeland Security’s cyberenhed.