mboost-dp1

Shutterstock

Neuralink: Elon Musk-stiftet startup henter 205 millioner dollar i kapital

- Via Computerworld -

Startup-selskabet Neuralink lander 205 millioner dollar (omkring 1,3 milliarder kroner) i frisk kapital. Pengene skal bruges til at udvikle et produkt, der kan gøre lammede i stand til at betjene en smartphone med tankens kraft.

Tech-milliardæren Elon Musk har sikret sig en overordentlig stor sum penge til selskabet Neuralink i forbindelse med en nu lukket serie C-investeringsrunde, der bød på svimlende 205 millioner dollar.

Den Dubai-baserede kapitalfond Vy Capital har ledet investeringsrunden, oplyser Computerworld via Reuters.

Neuralinks første produkt, kaldet “N1 Link”, har til formål at udstyre mennesker med trådløse computerchips i hjernen og på den måde fusionere den menneskelige hjerne med kunstig intelligens. Dette skal hjælpe mennesker med neurologiske tilstande som fx alzheimers, demens eller rygmarvsskader til at styre en smartphone med hjernen.

I et tweet fra juni 2021 skriver Musk, at N1 Link “vil gøre det muligt for personer med lammelser at bruge en smartphone hurtigere end dem, der bruger tommelfingeren”.

Selskabet, som Musk var med til at stifte i 2016 i San Francisco, skal nu bruge den friske kapital på at fremme N1 Link på markedet samt til forsknings- og udviklingsaktiviteter, skriver Computerworld.





Gå til bund
Gravatar #1 - wendelboe
4. aug. 2021 23:48
Der er dog ingen der siger at mobilen vil svarer tilbage i tilsvarende hastighed, og ærlig talt, hvem bruger kun tommelfingeren på en mobil XD
Gravatar #2 - T_A
5. aug. 2021 06:19
Hvis der er noget Elon forstår så er det at smide nye selvskaber i søen og få folk til at investerer.

Håber det går godt der er stort potentiale i sådan teknologi.
Gravatar #3 - iCBM
10. aug. 2021 17:22
T_A (2) skrev:
Hvis der er noget Elon forstår så er det at smide nye selvskaber i søen og få folk til at investerer.

Håber det går godt der er stort potentiale i sådan teknologi.

et stort meget skræmmende potentiale

hvilket også er derfor at mark zuckerperv også er interesseret
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login