Elon Musks Neuralink er i øjeblikket under føderal undersøgelse for potentielle dyrevelfærdskrænkelser grundet ansattes klager over, at virksomhedens hasteforsøg på dyr forårsager unødvendig lidelse og død.
Det rapporterer CNET og Reuters.
Undersøgelsen, som blev igangsat af US Department of Agriculture’s Inspector General Office, henviser til Animal Welfare Act, som beskriver, hvordan forskere skal udføre behandling og testning af dyr.
Musks mål om at fremskynde udviklingen har forårsaget unødig skade på dyrene samt skødesløse eksperimenter, hvilket har resulteret i et øget antal forsøgsdyr, der er blevet dræbt. Der er tale om gentagne eller dårligt forberedte forsøg, der har forårsaget dyrs unødvendige død, lyder klagerne ifølge Reuters.
Neuralink har dræbt 1.500 dyr i alt siden 2018. Dette er ikke et præcist skøn grundet unøjagtigheder i journalføring foretaget af Neuralink, men det tegner sig tilsyneladende for mere end 280 får, grise og aber.
Langt størstedelen af de dræbte dyr er sandsynligvis rotter og mus. Over hele verden bruger grundlæggende videnskabelig forskning disse dyr som laboratoriemodeller for sygdom. Det anslås, at 800.000 dyr “dræbes” til forskningsformål hvert år i USA.
Læs også: Elon Musk hævder, at Neuralink er omkring seks måneder væk fra første forsøg på mennesker.