mboost-dp1

NASA

NASA-sonde smadrer ind i asteroide for at ændre dens kurs

- Via TV 2 -

I nat kolliderede en NASA-rumsonde med en asteroide i en test af planeratisk forsvar, skriver TV 2.

Kl. 01.16 i nat (dansk tid) ramte rumsonden ved navn DART (Double Asteroid Redirection Test) ind i asteroiden med 22.530 km/t som kulmination på mange års arbejde.

Rumsonden blev opsendt i november 2021 og har siden bevæget sig mod asteroiden, der på tidspunktet for kollisionen befandt sig 11 millioner kilometer fra Jorden.

Missionen, der har været undervejs i ti måneder og kostet knap 2.5 millioner kroner, er en test af verdens første planetariske forsvarssystem.

Formålet med missionen er at teste den teknologi, der kan sende asteroider ud af kurs. Det fortalte Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, til TV 2.

“DART-missionen går ud på at teste en af de metoder, som vi kan bruge til at forhindre, at en truende asteroide på et tidspunkt støder ind i Jorden. Det gør man ved at lade rumsonden flyve direkte ind i asteroiden, så den bliver bremset en smule og dermed får ændret sin bane,” sagde han.

Grunden til, at man ønsker at være i stand til at sende objekter fra rummet ud af kurs, skyldes, at et større objekt på et tidspunkt vil have kurs mod Jorden.





Gå til bund
Gravatar #1 - nKKE
27. sep. 2022 13:50
Kan de så ikke ramme metaverset også?
Gravatar #2 - arne_v
27. sep. 2022 14:54

og kostet knap 2.5 millioner kroner


Hmmmmm.

https://www.planetary.org/space-policy/cost-of-dar...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login