mboost-dp1

Shutterstock

NASA opsender ny måneraket med tre mannequindukker i rumkapslen

- Via DR -

NASA har netop opsendt deres nye måneraket – en mission, der er afgørende for at få mennesker tilbage til Månen, oplyser DR.

Missionen hedder ‘Artemis 1’ og er den første af en række kommende månemissioner.

I første omgang er der ingen astronauter ombord. I stedet sidder tre mannequindukker i rumkapslen, der skal kredse om Månen og herefter vende tilbage Jorden. Formålet er at teste turen, inden rigtige astronauter skal sendes i kredsløb om Månen i 2024 og gå på Månen tidligst i 2025.

Mannequindukkerne, som sidder i rumkapslen, der kobles fra raketten og sendes mod Månen, skal blandt andet teste påvirkningen af radioaktivitet i det ydre rum.

Den ene mannequin er blevet døbt Moonikin Campos og skal blandt andet bære en særlig vest, der skal bruges til at indsamle data om radioaktivitet.

Opsendelsen af raketten var nær blevet afblæst på grund af tekniske problemer. Planen var oprindelig at sende raketten op 07.06 dansk tid i går, men endte med at blive udsat med cirka 45 minutter.

NASA har to gange tidligere afblæst planlagte opsendelser af Artemis 1 grundet tekniske problemer. Blandt andet opførte en af rakettens hovedmotorer sig ikke som den skulle. Og senest blev opsendelsen udsat på grund af storm.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login