mboost-dp1

Shutterstock

Microsoft mener, at Apples antitrust-adfærd vil blive værre med tiden, hvis den ikke stoppes

- Via AppleInsider -

Microsoft, der støtter spilproducenten Epic Games i sin appel mod Apple, hævder, at de potentielle problemer forbundet med monopoldannelse strækker sig langt ud over spil.

Det skriver AppleInsider.

Mens Epic Games fortsætter med at indgive sin appel mod dommen fra 2021, der favoriserede Apple, har interesserede parter bidraget med støtteansøgninger til retten. Disse har især inkluderet amerikanske statsadvokater, men nu har Microsoft også sluttet sig til Epic Games.

Microsofts støtteansøgning beskriver virksomhedens eget afbalancerede perspektiv på de juridiske, økonomiske og teknologisk spørgsmål, som denne sag rejser.

Som et firma, der tilsvarende Apple sælger både hardware og software, har Microsoft en interesse i at støtte antitrustlovgivningen.

“Onlinehandel og interpersonel forbindelse går i betydelig grad gennem iOS-enheder,” siger Microsoft. “Få virksomheder, måske ingen siden AT&T under deres telefon-monopoltid, har kontrolleret et rør, hvorigennem en så enorm vifte af økonomisk aktivitet flyder.”

Ud over app-distribution tilbyder Apple mobilbetalinger, musik, film og tv, reklamer, spil, sundhedssporing, web-browsing, beskeder, videochat, nyheder, cloud-lagring, e-bøger, smart-home-enheder, wearables og mere.

Microsoft hævder, at hvis den oprindelige kendelse stadfæstes, kan det opmuntre til “yderligere skadelig adfærd”, mens virksomheden endvidere konkluderer, at “innovationen vil lide” som konsekvens heraf.

Apple forventes at begynde sit svar på appellen i marts.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
2. apr. 2022 11:00
Enig
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login