mboost-dp1

Shutterstock

Microsoft Edge overhaler Safari som verdens næstmest populære desktopbrowser

- Via MacRumors -

Microsoft Edge har overhalet Apples Safari og bliver dermed verdens næstmest populære desktopbrowser – kun overgået af Google Chrome, skriver MacRumors.

Ifølge data leveret af webanalysetjenesten StatCounter bruges Microsoft Edge nu på 10.07 procent af stationære computere på verdensplan, mens Safari ligger på 9.61 procent. Google Chrome er fortsat på førstepladsen med en dominerende andel på 66.64 procent, og Mozillas Firefox ligger på fjerdepladsen med 7.86 procent.

Som default Windows 11-browser er Edges popularitet sneget sig op henover de seneste måneder. Tilbage i januar 2021 havde Safari desuden en markedsandel på 10.38 procent, hvilket indikerer et gradvist fald i popularitet i løbet af de sidste 14 måneder.

Når det kommer til mobile platforme, er det en anden historie, der afspejler Microsofts mangel på et mobilt operativsystem siden Windows Mobiles bortgang. I StatCounters analyse er Edge ikke engang iblandt de seks bedste browsere på mobilenheder, hvor Chrome ligeledes har førstepladsen med en brugerandel på 62.87 procent, mens Safari tager andenpladsen med 25.35 procent.

StatCounter browser ww monthly 202104 202204





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login