mboost-dp1

Shutterstock

Meta fortsætter brugen af ansigtsgenkendelsesteknologier

- Via AppleInsider -

Facebook annoncerede i sidste uge, at det ikke længere vil gøre brug af ansigtsgenkendelsesteknologier på sin platform. Det sociale netværks moderselskab, Meta, meddelte efterfølgende, at forpligtelsen ikke gælder for dets metaverse-produkter.

Det skriver AppleInsider.

Til stor glæde for privatlivsforkæmpere og kritikere af ansigtsgenkendelsessystemer sagde Facebook sidste mandag, at det vil lukke ned for sit ansigtsgenkendelsesværktøj og slette de indsamlede ansigtsskabeloner fra mere end en milliard mennesker. Teknologien, som inkluderer den kontroversielle DeepFace-algoritme, blev brugt til at identificere personer på uploadede billeder til tagging-formål.

Mens Facebook ikke længere vil bruge software til ansigtsgenkendelse, bekræftede Meta i onsdags, at begrænsningen ikke omfatter metaverse-produkter, rapporterer Recode.

“Vi tror på, at denne teknologi har potentialet til at muliggøre positive use cases, som kan opretholde privatliv, kontrol og gennemsigtighed, og det er en tilgang, vi vil fortsætte med at udforske, mens vi overvejer, hvordan vores fremtidige computerplatforme og -enheder bedst kan tjene folks behov,” lyder det fra Jason Grosse, talsmand for Meta.





Gå til bund
Gravatar #1 - AppleSheep
8. nov. 2021 19:48
…Bedst kan tjene folks behov, sagde han…
Gravatar #3 - CBM
9. nov. 2021 04:28
de sletter det fra en server med et facebook klistermærke på efter det er kopieret til en server med et meta klistermærke på

ffs
Gravatar #4 - Qw_freak
9. nov. 2021 06:42
Men det lyder godt, for dem som ikke forstår hvad det egenlig betyder og de er nok en ret stor del af befolkningnen og somend nok også langt den største bruger type.
Gravatar #5 - nwinther
9. nov. 2021 09:06
CBM (3) skrev:
de sletter det fra en server med et facebook klistermærke på efter det er kopieret til en server med et meta klistermærke på

ffs

Man er idiot, hvis man tror, at en eneste af de store tech-giganter sletter data. ALT gemmes og hvis de tømmer en server, selv efter ordre fra myndighederne, kan du være 100 på, at data er kopieret til fire andre servere rundt om i verden.
Gravatar #6 - CBM
9. nov. 2021 09:09
nwinther (5) skrev:
CBM (3) skrev:
de sletter det fra en server med et facebook klistermærke på efter det er kopieret til en server med et meta klistermærke på

ffs

Man er idiot, hvis man tror, at en eneste af de store tech-giganter sletter data. ALT gemmes og hvis de tømmer en server, selv efter ordre fra myndighederne, kan du være 100 på, at data er kopieret til fire andre servere rundt om i verden.

enig

men da alt for mange almindelige mennesker er idioter så vil de blindt tro på dette stunt fra mark suckerperv og co
Gravatar #8 - CBM
26. nov. 2021 11:12
jeg er officielt chokeret
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login