mboost-dp1

Shutterstock

Mere end halvdelen af alle Bitcoin-handler er falske, viser analyse

- Via Computerworld - , indsendt af arne_v

En analyse af 157 såkaldte kryptobørser viser, at mere end halvdelen af indrapporterede Bitcoin-handler med stor sandsynlighed er falske.

Computerworld har nyheden.

Det er kommet frem, efter det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har udarbejdet en analyse af 157 kryptobørser og handelsplatforme, hvor der til daglig handles Bitcoins for flere milliarder kroner. Og ifølge denne analyse er 51 procent af handelsvolumen for de indrapporterede Bitcoin-handler altså falske, skriver mediet.

Markedsmanipulation kan være en del af forklaringen – for eksempel wash trading. Her er investor både køber og sælger på samme tid og både køber og sælger det samme finansielle instrument, eller sælger/køber noget, som investor har en interesse i, med henblik på at skabe misvisende aktivitet på det marked, hvor der bliver handlet med det finansielle instrument.

Årsagen til, at nogle kryptohandlere begiver sig ud i denne slags manipulation, er for at være med til at få det til at se ud som om, at der bliver solgt meget af et aktiv – i dette tilfælde Bitcoin – og dermed give et indtryk af, at aktivet er mere eftertragtet, end det reelt er.

Dette kan gøres på flere forskellige måder – for eksempel ved hjælp af bots, der er programmeret til at påvirke prisen ved at foretage markedsmanipulation.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login