mboost-dp1

Shutterstock

Mand løfter sovende ekskærestes øjenlåg for at låse hendes telefon op og stjæler derefter 24.000 dollars

- Via Vice -

Ja, du læste rigtigt. En kinesisk mand er blevet fængslet for at løfte sin sovende ekskærestes øjenlåg med henblik på at låse hendes telefon op, så han kunne stjæle penge fra hendes digitale pung.

Det skriver Vice.

Manden ved navn Huang fra den sydlige by Nanning i Kina blev for nylig idømt 3.5 års fængsel og 20.000 kinesiske yuan ($3.100) i bøde for at stjæle omkring 154.000 kinesiske yuan ($24.200) fra sin ekskærestes digitale pung, oplyser Nanning Evening News.

Den 28-årige Huang besøgte sin ekskæreste, Dong, i december sidste år efter at have fortalt hende, at han ville returnere nogle penge, som han havde lånt, mens de var kærester.

Dong var syg på daværende tidspunkt, og Huang sørgede derfor for mad og medicin til hende. Da hun efterfølgende faldt i søvn, låste Huang hendes smartphone op ved at løfte hendes øjenlåg for at bestå ansigtsgenkendelseskontrollen på betalingsappen Alipay.

Derefter overførte han penge fra hendes opsparingskonto til sin egen konto og brugte pengene til dækning af leveomkostninger og sin spillegæld.

Dong vågnede næste morgen og opdagede overførslerne, hvorefter hun indgav en anmeldelse til politiet. Huang flygtede i mellemtiden til en anden by, men blev arresteret tilbage i april i år.





Gå til bund
Gravatar #1 - speedfreak
20. dec. 2021 19:07
Der kan man bare se.

Gravatar #2 - nwinther
21. dec. 2021 09:16
Når man oversætter sådan en nyhed, kunne man så ikke også konvertere til kroner i stedet for dollars? Nu skal jeg alligevel til at sidde og regne, for at finde ud af, hvor stort beløbet er.

On-topic: Utroligt, at han ikke bliver henrettet. Kineserne plejer ikke være så håndsky.
Gravatar #3 - forfalden
21. dec. 2021 17:28
Huang manglede yuan, nu han taget til fang'.
Gravatar #4 - AppleSheep
21. dec. 2021 21:23
Sovende? Damn…
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login