mboost-dp1

Google Maps

Italiensk mafia-flygtning anholdt i Spanien takket være Google Street View

- Via The Guardian -

En italiensk mafiaboss, som har været på flugt i 20 år, blev for nylig opsporet i den spanske by Galapagar efter at være blevet set på Google Street View.

Det skriver The Guardian.

Gioacchino Gammino, en dømt morder blandt Italiens mest eftersøgte gangstere, blev arresteret i Galapagar nær Madrid, hvor han gennem årene havde giftet sig, skiftet navn til Manuel, arbejdet som kok samt ejet en frugt- og grøntbutik.

Siciliansk politi gennemførte adskillige eftersøgninger i deres søgen efter Gammano, og i 2014 blev en europæisk arrestordre udstedt mod ham. Mafiabossen blev sporet til Spanien, men det var Google Street View, der hjalp med at udpege hans præcise placering.

Navigationsværktøjet havde taget et billede af to mænd, der stod og sludrede foran en frugt- og grøntbutik kaldet ‘El Huerto de Manu’ i Galapagar. Politiet mente, at en af mændene lignede Gammano en hel del. Hans identitet blev efterfølgende bekræftet, da politiet fandt en nærliggende restaurant kaldet ‘La Cocina de Manu’.

Butikken og restauranten er nu lukket, men politiet fandt et billede af Gammano iklædt kokketøj på Facebooksiden for La Cocina de Manu. På billedet kunne han genkendes på et ar på venstre side af hagen. Restaurantens menu indeholdt endda en ret kaldet ‘Cena Siciliana’  (siciliansk middag).

Gammino blev arresteret den 17. december sidste år.





Gå til bund
Gravatar #1 - Hack4Crack
7. jan. 2022 15:35
Google holder øje med os ;)
Gravatar #2 - XxXxX
9. jan. 2022 07:19
Troede egentligt de "blurrede" ansigter på streetview ?
Gravatar #3 - bitman
9. jan. 2022 10:18
Faldt over denne overskrift "Forget trying to blur your pictures: Artificial intelligence can recognise your face even in pixelated images" - så mon ikke vi er ude i den slags tricks??
Gravatar #4 - fe950
9. jan. 2022 10:29
Han burde lægge sag an mod google. :)
Gravatar #5 - Selas
9. jan. 2022 12:56
XxXxX (2) skrev:
Troede egentligt de "blurrede" ansigter på streetview ?

Det er han også, men ham der må være mafiosoen, kan man måske genkende, hvis man kender ham.
https://www.google.com/maps/@40.5765973,-4.0030833...
Gravatar #6 - CableCat
10. jan. 2022 09:01
Jeg tror at myndighederne har haft adgang til billederne uden blur, og kørt det hele igennem ansigtsgenkendelse.

Fint at til løses den korrekte sag. Men det ligger stene for at vi endag har droner der konstant flyver rundt og register alles placering, og genkender ulovligheder.
Gravatar #7 - nwinther
11. jan. 2022 07:09
CableCat (6) skrev:
Jeg tror at myndighederne har haft adgang til billederne uden blur, og kørt det hele igennem ansigtsgenkendelse.

Fint at til løses den korrekte sag. Men det ligger stene for at vi endag har droner der konstant flyver rundt og register alles placering, og genkender ulovligheder.


Droner? Som i den telefon du selv og alle andre går rundt med i lommen?
Lige om lidt kan du slukke din telefon, men den fortsætter med at pinge GPS, netværk eller en anden telefon i nærheden.
Gravatar #8 - FeedMe
11. jan. 2022 10:40
En kæmpe skam. Hans mad var fantastisk. Fisk svøbt i aviser var dog min favorit.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login