En undersøgelse af Facebooks læk af 533 millioner profiler er sat i gang: Mulige brud på GDPR-lovgivning mistænkes.
Den irske kommission for databeskyttelse (DPC) har indledt en undersøgelse af Facebooks læk af data på 533 millioner Facebook-profiler.
Facebook udtaler til BBC, at de “samarbejder til fulde ” med undersøgelsen.
DPC har tidligere undersøgt Facebook i forbindelse med et lignende læk i 2019, og den irske myndighed er en vigtig instans, da Facebooks europæiske hovedkvarter ligger i Dublin.
Datasættet med 533 millioner brugerprofiler blev offentliggjort på en hackerforum tidligere på måneden, og menes at have været stjålet fra Facebook for flere år siden.
Læs også: Personlige data for 533 millioner Facebook-brugere lækket.
DPC udtaler i en pressemeddelelse, at de “har den holdning, at en eller flere provisioner af GDPR (…) muligvis har været, og/eller bliver, overtrådt i forbindelse med Facebook-brugeres personlige data.”
Derfor har kommissionen set det nødvendigt at finde ud af, om Facebook i Irland har overholdt deres forpligtelser i forbindelse med behandlingen af deres brugeres personlige data.
Firmaer, der har forbrudt sig mod GDPR-loven, kan få bøder på op til fire procent af deres årlige, globale omsætning.