mboost-dp1

Wikimedia

Intel: Pat Gelsinger varsler om to års mangel på chips

- Via BBC -

Ifølge administrerende direktør for Intel, Pat Gelsinger, har vi ikke set det værste af den globale chipkrise endnu. Dette fortæller Gelsinger til BBC.

Gelsinger forudser, at manglen på chips vil forværres i anden halvdel af 2021, og at der vil gå 1-2 år, før forsyningerne er tilbage til det normale.

Forsinkelsen på chips skyldes en stor efterspørgsel af enheder, coronakrisen samt dårlige forbindelser mellem USA og Kina, hvilket har skabt en stor kløft, som han siger til BBC.

Gelsinger understreger behovet for at normalisere forholdet til Kina, eftersom Intel har 25 % af sin omsætning bundet til Kina, der har “en umættelig tørst for teknologi, som hjælper dem med at digitalisere deres økonomi”.

En opbygning af nye fabrikker vil være afgørende, men det vil tage tid. Han siger, at chipselskabet har planer om at annoncere nye fabrikker i USA og Europa inden udgangen af året, men der kommer fortsat til at gå et par år, før de kan opnå en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel af chips.

Læs også: Intel med planer om at udvide chip-produktion.





Gå til bund
Gravatar #1 - Vanvittig
30. jul. 2021 11:18
KINA SKAL FØRST INDFØRE DEMOKRATI!!!!!

(fylder min bil med saudisk olie, imens kvinder bliver stenet på torvet for at køre bil)
Gravatar #3 - graynote
31. jul. 2021 06:48
Gelsingers beregninger er kun gældende for Intels egne chips.

Kina er i fuld gang med at bygge egne fabs, som kommer til at tage en del af presset fra TMSC.


Men så er er selvfølgeligt geopolitik: Det er ikke sikkert, at Kinas kommende fabs er til resten af verdens fordel:

Kina har kunnet rasle nok så meget med sablen, som Kina vil, men ligesom alle andre lande er Kina afhængig af et velfungerende Taiwan, der uhindret kan producere chips.

Når Kinas mange nye fabs er oppe at køre, vil Kina i praksis være det eneste land, der ikke er (fuldstændigt) afhængig af et velfungerende Taiwan.

Jeg synes ikke, at vi hører så meget om det i danske medier, men over især det sidste halvandet års tid er rumlen og mumlen om kinesiske forberedelser til en taiwanesisk krig steget og steget - og hvis det har noget på sig, så må det blive umådeligt fristende for Beijing at invadere, hvis en rask lille krig betyder, at Kina i årevis år vil være det eneste land, der kan levere chips.

Det ville passe perfekt ind i kinesisk diplomati, der langt henad vejen er bygget på at ressourcekontrol.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login