mboost-dp1

Twitter

Indien kræver indhold slettet: Sociale medier må ikke bruge betegnelse “indisk variant”

- Via Reuters -

Det indiske informationsteknologiministerie har bedt alle sociale medier om at fjerne henvisninger til “indisk variant”.

Det indiske informationsteknologiministerie har angivelig bedt firmaer, der står bag en række sociale medier, om at fjerne henvisninger til den “indiske variant”.

Det er coronavarianten med den officielle betegnelse B.1.617, der er blevet refereret til på sociale medier som den indiske variant.

Efter beskeden fra det indiske informationsteknologiministerie, har den indiske regering udsendt et brev, der påstår at eksistensen af en indisk variant er falsk.

I brevet står der at: “Der findes ikke en sådan videnskabelig angivet variant fra World Health Organisation (WHO). WHO har ikke forbundet betegnelsen “indisk variant” med coronavirusvarianten B.1.617 i nogle deres rapporter.”

Læs også: Hackere vil ramme producent af coronavaccine – hovedmistænkt er Nordkorea.

Et højtstående medlem af den indiske regering fortæller til Reuters, at brevet har til hensigt at sende en besked om, at sådanne benævnelser af den indisk variant spreder miskommunikation og ødelægger landets image.

Premierminister Narendra Modi og den indiske regering er blevet beskyldt for ikke at forberede landet godt nok på en anden bølge af coronavirusinfektioner.

The Verge kunne også rapporterer i mandags, at Indisk politi har foretaget razziaer mod Twitters kontorer i byerne Delhi og Gurgaon.





Gå til bund
Gravatar #1 - fe950
27. maj 2021 18:01
Jeg var ikke klar over at Indien havde et bevaringsværdigt image.
Gravatar #2 - arne_v
27. maj 2021 19:31
#0

Jeg forstår det ikke.

Lægerne har tekniske betegnelser for alle varianter.

Blandt ikke-fagfolk bruges mere mundrette navne. Den engelske variant, den sydafrikanske variant etc..

Er Indien noget særligt siden en variant som er mest kendt fra Indien ikke kan kaldes den indiske variant??
Gravatar #3 - larsp
28. maj 2021 06:14
Forstår det heller ikke. De fremstår som totalt tonedøve med den slags krav og skaber bare en omgang Streisand effekt i stedet.

Det er et tegn på svaghed at trygle andre om ikke at bruge visse ord. Det er et tegn på styrke at være totalt ligeglad med den slags.
Gravatar #4 - Claus Jørgensen
28. maj 2021 10:00
#2

Ifølge Fuhrer Modi er der ingen COVID problemer i Indien, overhovedet! Og der findes ingen Indisk variant.

Du har boet i USA under Trump, du burde sagtens kunne forstå hvorfor :P
Gravatar #5 - wkdskz
30. maj 2021 07:43
Ja god måde at håndtere det på, hvis man aldrig har hørt om Streisand effekten.
Gravatar #6 - konghelmer
31. maj 2021 08:02
larsp (3) skrev:
Forstår det heller ikke. De fremstår som totalt tonedøve med den slags krav og skaber bare en omgang Streisand effekt i stedet.


LOL jeg havde aldrig hørt om Streisand effekten men nu er jeg blevet klogere.

Hvis der er andre der ikek ved det så er linket her: https://da.wikipedia.org/wiki/Streisandeffekten


Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login