mboost-dp1

Apple

Her er højdepunkterne fra Apples “Far Out”-begivenhed

- Via TechCrunch -

I onsdags løb Apples “Far Out”-begivenhed af stablen, hvilket betyder en masse nyt hardware. Her er en opsummering af de vigtigste annonceringer.

TechCrunch har nyheden.

Onsdag offentliggjorde Apple ikke én, ikke to, men fire nye iPhones: iPhone 14, iPhone 14 Plus, iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max.

iPhone 14 får en 6.1″-skærm, mens iPhone 14 Plus-skærmen kommer i 6.7″. Begge bliver udstyret med A15 Bionic-chippen, der først blev set i sidste års iPhone 13 Pro. Der er tale om et 12 MP-bagkamera (som Apple nu omtaler som “main camera”) med en større sensor på bagsiden, mens det 12 MP-frontvendte kamera får et fancy nyt autofokussystem til bedre/hurtigere selfies.

Tilsvarende kommer iPhone Pro og iPhone Pro Max med skærme på henholdsvis 6.1″ og 6.7″. Begge Pro-modeller vil køre på den helt ny chip kaldet A16 Bionic. Derudover har Apple flyttet det frontvendte kamerahak væk fra kanten og ind i selve skærmen med et nyt design, de kalder “dynamic island”.

Desuden vil Pro-modeller have “always-on”-skærme, 2000 nit udendørs lysstyrke for forbedret udendørs synlighed samt tre linser på bagsiden: et 48-megapixel-hovedkamera, et 12MP-teleobjektiv og et 12MP-ultravidvinkelobjektiv, som ifølge Apple er i stand til at tage meget skarpere billeder end tidligere modeller.

Hvad angår Apple Watch, så ligner Apple Watch Series 8 umiddelbart den forhenværende Series 7, men under motorhjelmen gemmer der sig noget nyt: Et par temperatursensorer kan spore ændringer i din kropstemperatur over tid. Dette kan for eksempel hjælpe brugere med mere præcist at tracke ægløsning og cyklus.
En forbedret sensor-suite, der registrerer, hvis du for eksempel er involveret i en bilulykke, hvorefter den kan begynde at kontakte nødtjenester.

Apple har også annonceret Apple Watch Ultra – et mere robust ur målrettet sportsudøvere.

Tre år efter lanceringen af AirPods Pro er version 2 nu blevet offentliggjort. De nye høretelefoner kommer med en ny lyddriver og forstærker med lav forvrængning for forbedret lyd, berøringsbaserede kontrollere på stammen i stedet for de squeeze-baserede kontrollere i version 1 samt en støjreduktion, der ifølge Apple er dobbelt så effektiv. Derudover vil de have seks timers lyttetid pr. opladning med op til 30 timers ekstra opladning i etuiet, som nu kan oplades via en Apple Watch-oplader foruden Lightning-kablet.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login