mboost-dp1

Shutterstock

HBO Max og Discovery+ slår pjalterne sammen og gøres til én samlet streamingtjeneste

- Via NBC News -

HBO Max og Discovery+ smelter sammen til en enkelt streamingtjeneste, meddelte Warner Bros. Discovery-CEO David Zaslav i sidste uge ifølge NBC News.

Medieselskabet afslørede dog ikke et navn til den nye platform, som lanceres i USA i sommeren 2023, mens andre regioner følger trop i 2024.

Nuværende HBO Max og Discovery+ tegner sig for tilsammen 92 millioner abonnenter ifølge den kvartalsvise indtjeningsrapport. Warner Bros. Discovery håber at opnå 130 millioner globale abonnenter i 2025 med den nye tjeneste.

Selskabet overvejer også en gratis, annonceunderstøttet version af den konsoliderede streamingplatform, bekræftede Zaslav, der forsøger at skære ned på omkostningerne og finde 3 milliarder dollars i besparelser – et løfte, han gav til investorerne, efter at WarnerMedia og Discovery Inc. formelt blev fusioneret i april og skabte et af de største medieselskaber i USA.

“HBO Max har et sæt konkurrencedygtige funktioner, men det har haft præstations- og kundeproblemer,” sagde Zaslav. Han fortsatte med at hævde, at Discovery Plus har en bedre teknologisk platform, som vil udgøre kernen i den nye tjeneste, der vil kombinere indholdet af HBO Max med indholdet og teknologien fra Discovery Plus.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login