Det republikanske parti i delstaten Wisconsin har mistet penge, der var øremærket til genvalget af Donald Trump.
Genvalgskampagnen for Donald Trump i Wisconsin har mistet 2.3 millioner dollars i et hackerangreb.
Hackerne har formentlig skaffet sig adgang til genvalgskampagnens finanser ved hjælp af et phishingangreb.
Phishingangrebet var dog blot først led i angrebet. Efter de fik adgang til kampagnens finanser, har de ændret i fakturaer fra fire leverandører.
Leverandørerne, der blandt andet forsynede valgkampagnen med hatte, fik derfor ikke tilsendt de penge, de skulle have modtaget. De gik i stedet til hackerne.
Læs også: Hacker ændrer kampagneside: Truer med at miskreditere Trump.
Wisconsin er en vigtig svingstat i præsidentvalget, og Donald Trump vandt staten med mindre end 23.000 stemmer i 2016.
De manglende penge kan gøre en forskel i kampagnens slutfase, udtaler Wisconsins republikanske partis formand, Andrew Hitt.