En autodidakt “grey hat”-hacker fandt i sidste måned ud af, hvordan man kunne snyde Ethereums skaleringsløsning ‘Optimism’ til effektivt at udskrive Ether.
Det oplyser Protos.
Softwareingeniør Jay Freeman (som går under navnet Saurik online) udnyttede dog ikke muligheden. I stedet rapporterede han problemet til Optimisms udviklerteam, som betalte ham 2 millioner dollars i bug-bounty.
Freeman er nok bedst kendt for sit arbejde med Cydia, en app-butik til jailbroken iPhones. Men for nylig består hans arbejde i at lede efter bugs på blockchains.
Ifølge et indlæg på Freemans’ hjemmeside opdagede han fejlen, mens han undersøgte såkaldte “nano-betalingsprotokoller”.
Optimism er blandt disse protokoller, som giver brugerne mulighed for at sende små mængder krypto mod små transaktionsgebyrer, omend med sikkerhedsmæssige kompromiser.