mboost-dp1

Google

Google Maps opdaterer corona-filter – Skal gøre transport nemmere

- Via The Verge -

Google Maps-opdatering har en række forbedringer, der skal gøre transport under pandemien nemmere.

Med den seneste opdatering til Google Maps prøver Google at imødekomme den forventede travlhed over jul og nytår.

De nye tilføjelser og forbedringer er tiltænkt at gøre livet nemmere for brugere på farten.

Google Maps fik i september tilføjet et ‘corona-filter’, der skulle give brugerne nemmere adgang til information om smittetal i specifikke områder.

Læs også: Google Maps får corona-filter: Viser lokale smittetal.

Dette filter får nu en kærlig hånd og vil give flere corona-relaterede information samt links til lokale myndigheders forholdsregler.

Når man bruger offentlig transport, vil man også begynde at kunne se, hvor fyldte busserne er.

Ved hjælp af feedback i realtid kan Google give dig indikationer om, hvor tæt man skal forvente at sidde i busser, toge og metro.

Google Assistent får også et ‘Driving mode’. Med ‘Driving mode’ slået til vil man kunne sende og modtage opkald og beskeder ved hjælp af Googles stemmestyring.

Man vil også kunne benytte musiktjenester som Spotify og YouTube Music med sin stemme.

‘Driving mode’ med Google Assistent er lige nu kun tilgængelig på engelsk i USA. Læs mere om opdateringen her.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login