mboost-dp1

Shutterstock

Google klar med nye Workspace-funktioner

- Via The Verge -

I sidste uge annoncerede Google endnu flere Workspace-funktioner som del af en række ændringer og tilføjelser i søgegigantens kontor- og kommunikationssoftwarepakke inden for det seneste år.

Det oplyser The Verge.

Ud af en sump af mindre opdateringer vokser en større ændring i Workspace-opsætningen. Gmail får nemlig et redesign, der markerer e-mail-tjenesten som det centrale knudepunkt for samtlige af Googles kommunikationsplatforme.

Først og fremmest tilføjer Google muligheden for at ringe til en anden Google-bruger med Google Meet, men via Gmail i stedet for Meet-appen. Når funktionen træder i kraft, kan din Gmail-app kalde op ligesom enhver anden VOIP-app (og samtidig deltage i Google Meet-møder).

Med dette gøres Gmail til Googles ækvivalent til Outlook, som er Microsofts hub for e-mail, kalender og kontakter. Tilsvarende bliver Gmail Googles hub for e-mail, en-til-en-chats, gruppechats, videokonferencer og nu også opkald.

E-mail-delen af Gmail kommer til at vises på ligefod med hhv. Chat, Spaces og Meet som en samlet gruppe af apps. “Spaces” er Googles rebranding af “Rooms”, en Slack-lignende tjeneste, der tilbyder gruppechats.

Google siger, at brugere vil være i stand til at skjule de apps, de ikke bruger (ligesom tidligere), og at redesignet udrulles til virksomhedsbrugere i kommende uger efterfulgt af almindelige brugere.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login