En nyoprettet EU-fond har fået en kæmpe pengeindsprøjtning af søgegiganten Google.
Den Europæiske Medie- og Informationsfond får støtte af Google. Firmaet donerer 25 millioner euro til kampen mod misinformation.
Fonden er et nyt projekt, der har til hensigt at få akademikere og forskere til at udvikle metoder til at bekæmpe fake news.
Projektet kommer i kølvandet på en massiv stigning i misinformation, blandt andet omkring det amerikanske præsidentvalg og coronapandemien.
Sociale medier og techgiganter er blevet beskyldt for ikke at gøre nok, for at bekæmpe problemet med misinformation.
Læs også: Twitter vil bekæmpe misinformation: Birdwatch crowdsourcer faktatjek.
Ifølge Googles præsident i Europa, Mellemøsten og Afrika Matt Brittin, skal donationen forbedre europæiske indbyggeres kildekritiske evner på nettet.
Pengene går også til at understøtte og opskalere faktatjekkeres arbejde, samt forstærke forskningsarbejdet på området.
Læs Googles præsident i Europa, Mellemøsten og Afrika Matt Brittins blogindlæg om donationen her.