mboost-dp1

3 partitioner (XP)


Gå til bund
Gravatar #1 - BjarniM
23. aug. 2009 21:52
Nu er det et stykke tid siden jeg installerede XP sidste gang, og kan derfor ikke huske om det kan lade sig gøre at lave 3 partitioner, når XP installeres. Kan huske, at man kan lave 2 partitioner under installationen, men 3?

Jeg har brug for at opsætte en maskine med 3 partitioner:
- XP (systemet)
- Datastore (en partition, hvor jeg kommer til at gemme alle dokumenter)
- Linux OpenSuse

Kan jeg lave alle 3 partitioner, når jeg installerer XP, med XP's partitionsfeature?
Gravatar #2 - Barkane
23. aug. 2009 22:00
Så vidt jeg husker kan du lave mere end 2 partitioner. Der kan være 4 primære partitioner. Hvis du vil have flere partitioner skal det være logiske.
Så det tror jeg du kan. Hvis du ikke er sikker kan du lige checke her
Gravatar #3 - Dreadnought
23. aug. 2009 22:17
Under installationen laver du to partitioner i de størrelser du vil have og efterlader partitionsplads til OpenSuse, og lad OpenSuse installationen selv oprette den tredje partition.
Gravatar #4 - kasperd
23. aug. 2009 23:51
Dreadnought (3) skrev:
og lad OpenSuse installationen selv oprette den tredje partition.
Sandsynligvis vil den gerne oprette mere end en partition. Men den kan evt. lave en udvidet partition og logiske partitioner deri. Typisk laver man separate boot, swap og rod partitioner. Boot partitionen skulle vist engang være en primær partition, jeg ved ikke om det stadigvæk er sådan. Man er vist stadigvæk nødt til at have to bootloadere installeret, jeg kender i hvert fald ikke til nogen bootloader, der både kan indlæse Windows og Linux. Man skal så bare sørge for, at den ene bootloader kan indlæse den anden bootloader. Den normale fremgangsmåde er vist at installere Windows først og så lade Linux systemet overskrive MBR med grub og sætte grub op til at kunne indlæse windows loaderen.
Gravatar #5 - Barkane
24. aug. 2009 00:19
kasperd skrev:
Den normale fremgangsmåde er vist at installere Windows først og så lade Linux systemet overskrive MBR med grub og sætte grub op til at kunne indlæse windows loaderen.


Det er også sådan jeg husker det.
Gravatar #6 - donoe
24. aug. 2009 00:46
Opensuse har jeg godt nok ikke lige brugt siden 10.2 og 10.3, men dengang var man tvunget til at have en / (root) partition, en /home partition samt en swap - man kunne ikke lave andre mountpoints.
Man har/havde i installationen mulighed for at vælge mellem grub og lilo. Jeg vil anbefale grub, da en modifikation af oversigten over OS'er der kan bootes ikke kræver at du skal geninstallere bootloaderen på MBR'en, hvilket er tilfældet med lilo.
Lilo kan passe helt i MBR, mens grub har resten af bootinformationen på en partition efter eget valg. Ret smart, hvis man har færdigkøbte computere, med forskellige recovery-partitioner som kan bootes fra ved tryk på en tastekombination under opstart. Man kan risikere at man ødelægger den feature med lilo.

Som nævnt før tror jeg ikke du kan lave ext3 partitioner med windows installationen. Muligvis vil du kunne gøre det med diskpart (indbygget i windows) efter det er installeret - men det vil da nok være hurtigere bare at smide opensuse dvd-en i :-)
Gravatar #7 - BjarniM
24. aug. 2009 07:27
Ok, tak for hjælpen så vidt :)

Lige en ting mere. Man kan velsagtens mounte den partition som jeg vil til at bruge til at gemme dokumenter i som et individuelt drev i XP, så det er nemt at tilgå dokumenterne i dagligdagen?
Gravatar #8 - donoe
24. aug. 2009 09:27
#7:
Kommer an på hvilket fil system du vælger til "datastore". Hvis du vælger den til at være ext3, kan den ikke ses i windows, medmindre du bruger et program til det. Jeg har gode erfaringer med http://www.diskinternals.com/linux-reader/ men det er kun muligt at læse ext3 - ikke at skrive.

Hvis du laver datastore-partitionen som enten NTFS eller FAT32 er der ikke noget problem med at læse/skrive til den i Opensuse.
Gravatar #9 - PowerPatrick
24. aug. 2009 17:11
#8:
Selvfølgelig er det da muligt at skrive til ext3 fra andre systemer. Og faktisk er ext3 bare ext2 med journaling tilføjet. Der er blevet lavet drivere der behandler ext3 som ext2 ved at ignorere journal. Dog er der endnu ikke blevet lavet en driver der kan skrive til ext4. Nogen af de nuværende ext2/ext3 drivere kan kun læse ext4 i et meget begrænset omfang, hvis extents i det mindste er slået fra, for ellers er kompatbiliteten knækket, og giver kun en mulighed som at liste directories. Her er en lille liste over ext3-kompatible drivere.

Windows:
-
http://www.fs-driver.org/
-
http://www.ext2fsd.com/
-
http://www.chrysocome.net/explore2fs
-
http://www2.hs-esslingen.de/~zimmerma/software/lto...

Mac:
-
http://www.mount-everything.com/
-
http://sourceforge.net/projects/ext2fsx
-
http://sourceforge.net/projects/fuse-ext2/
Gravatar #10 - donoe
24. aug. 2009 23:48
#9:
Hm, det har du faktisk ret i - burde hellere få set mig om en ekstra gang før jeg skriver - for mon ikke tingene har ændret sig de sidste tre-fire år, bare en smule. Jo, det virker det bestemt til :-)

Så tjah, fat32, ntfs, ext2 (3), etc. ... pick any.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login