mboost-dp1

Webudvikler /-projektleder


Gå til bund
Gravatar #1 - janchr
18. aug. 2011 14:02
Stærk og dynamisk webudvikler /-projektleder til IT-Universitetet i København

GENOPSLAG

IT-Universitetet søger en dygtig webudvikler til kommunikations-afdelingen, med tiltrædelse den 1. november 2011 eller snarest muligt.

Afdelingen har ansvar for kommunikation og markedsføring af universitetets forskning og uddannelser samt øvrig ekstern og intern kommunikation på alle platforme – herunder drift og udvikling af universitetets website og intranet.

IT-Universitetet tilbyder uddannelser indenfor softwareudvikling, design, spil, kommunikation og e-business. Universitetets forskning spænder over en lang række områder – fra sociale medier og mobile platforme til sundheds-it, datamining, og effektiv/pålidelig software.

Den nye medarbejder vil blive en del af IT-Universitetets kommunikations¬afdeling med i alt 9 medarbejdere, og vil blive placeret i afdelingens webteam. Webteamet består af to webudviklere og en indholdsansvarlig med specifikt fokus på IT-Universitetets hjemmeside og intranet. Webudviklerne har en tæt dialog med de øvrige medarbejdere i kommunikationsafdelingen om teamets opgaver, og har herudover kontakt til IT-Universitetets indholdsredaktører med henblik på teknisk support af CMS-løsningerne.

De vigtigste opgaver for webudvikleren består i:

- At udvikle og vedligeholde IT-Universitetets intranet og hjemmeside i et Sitecore CMS-miljø baseret på Microsoft .NET.
- At samarbejde tæt med kommunikationschefen og resten af webteamet om at identificere, vurdere og prioritere fremtidige udviklingsopgaver.
- Projektledelse af webudviklingsteamets opgaver, inklusiv kontakt til de individuelle projekters interessenter.
- At være teknisk sparringspartner for kommunikationsafdelingen i kommunikations- og formidlingsspørgsmål.
- Vedligeholdelse af nuværende løsning samt udvikling af nye funktioner på hjemmeside og intranet.

Webteamet arbejder til dagligt efter SCRUM-principperne for agil udvikling, men større, tvær-organisatoriske projekter vil blive implementeret efter PRINCE2 metoden.

Vores forventninger til den nye webudvikler/-projektleder:

- Selvstændig, struktureret og idérig.
- Hands-onerfaring med .NET udvikling og forståelse for best-practises inden for både server-side (primært .NET) og client-side (primært HTML og CSS) programmering.
- Solid erfaring med programmering i en bredere forstand.
- Godt overblik og stærke kompetencer indenfor projektledelse af udviklingsprojekter – med en veludviklet sans for fremdrift og milestones.
- Gode kommunikationsegenskaber og løsningsorienteret tilgang til udvikling med brugeren i centrum.
- Erfaring med og lyst til at udvikle efter principperne om agil udvikling.
- God til at samarbejde samt skabe og udvikle relationer.
- Vant til at arbejde med deadlines og derfor også komfortabel ved at arbejde under tidspres.
- Veludviklet evne til at begå sig politisk og afveje mange forskellige interesser og hensyn på en konstruktiv måde.
- Flydende i dansk og engelsk såvel skriftligt som mundtligt.
- Solid, dokumenteret erfaring med udvikling i Sitecore-regi vil være en klar fordel.

Ansættelse og aflønning
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om IT-Universitetet kan ses på www.itu.dk. Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til kommunikationschef Peter Kamph, tlf. 30 45 00 35 /e-mail [email protected] eller personalekonsulent Jan Christensen, tlf. 7218 5132/e-mail [email protected].

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside: http://www.itu.dk/stillinger.

Ansøgningsfristen er den 12. september 2011.

Samtaler forventes afholdt i uge 38. ITU benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset personlig baggrund.

----------------------------------------------
IT-Universitetet i København er et moderne og innovativt universitet.
Universitetet er Danmarks yngste og bor i fantastiske arkitektoniske rammer i Ørestaden, hvor universitetet gennem sin undervisning og forskning skaber værdi med it.

Der er indskrevet ca. 1.700 studerende på universitetet, og de studerende har mere end 100 forskellige bacheloruddannelser fra humaniora til naturvidenskab.

IT-Universitetet har ca. 390 medarbejdere heraf omkring 175 forskere/undervisere, hvoraf mange kommer fra udlandet. De administrative medarbejdere er fordelt på seks afdelinger og et institut, og der er et tæt samarbejde mellem alle afdelinger. Universitetets forskere deltager i en række projekter i samarbejde med private firmaer, offentlige institutioner, organisationer og andre forskere såvel fra Danmark som fra udlandet.

IT-Universitetet vil være et globalt interaktivt universitet, hvor studerende og medarbejdere arbejder tæt sammen i internationale teams.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login